Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - argile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
argile 21 arreter
argll|e [arjil] f. leir(e). -eux a. leiret, leir-.
-liére f. leirgrav.
arg|ot m. I. 1. kjeltring-, tyvesprog. 2. argot,
jargong; des coullsses teaterjargong. 11.
vissen del av en gren. -oter skjære vekk visne
grenender.
argousin [arguzæ] m. (galei)slavefoged; F
politibetjent.
argu|e [arg] f. gulltrekkers arbeidsbenk, -er1
v. trekke gull- og sølvtråd.
arguer2 [argqe] v. dra en slutning, slutte;
de påberope sig; une piece de faux bestride
et dokuments ekthet.
argument [argymÅ] m. 1. argument, bevis
(-grunn, -førelse); ad hominem personlig a.;
en forme strengt logisk b. 2. innholdsliste.
argument|ateur [argymÅt-] m. disputator, dis
putersyk. -ation f. bevisførelse. -er v. 1. (q.)
argumentere; fremføre beviser (imot en). 2. dra
slutning, slutte.
argus, A- [argyQs] m. 1. argus, vokter,
spion. 2. & argusfasan, -sommerfugl.
argu|tie [argy|si] f. spissfindighet, ordkløveri.
-tieux a. spissfindig.
aria [arja] m. bry, besvær, vrøvl.
arianisme [arjanism] m. Arius’ lære.
arid|e [ari(-)d] a. tørr, gold; mager, skrinn;
sol, sujet —. -ité f. tørrhet, goldhet, mager
het.
arien [arjæ] I. a. & s. ariansk, arianer (tilhen
ger av Arius). 11. = aryen.
ariette [arjæt] f. J 1 liten arie.
aristo m. F aristokrat. aristocr|ate [aristokr-]
s. & a. aristokrat(isk). -atie [-asi] f. aristokrati,
adel. -atlque a. aristokratisk; fornem, -atiser
[-atize] v. gjøre aristokratisk, fornem.
aristoloche [aristoloj1] f. # slangerot.
aristotél|icien [aristotel|isjæ] a. & m. aristote
lisk; aristoteliker. -isme m. Aristoteles’ lære.
arithmét|icien [aritmet|isjæ], -ienne s. arit
metiker. -ique I. a. aritmetisk, regne-. 11. f.
aritmetikk; (opération d’-) regning.
arlequ|in [arlok-] I. m. 1. harlekin. 2. vende
kåpe. 3. matlevninger, ruskomsnusk. 11. a.
broket, spettet, -inade [-ina(-)d] f. farce(løier);
spilopper. -ine f. kvinnelig harlekin.
armat|eur [armat-] m. 1. reder. 2. kaperskib,
-fører, -ure f. 1. armatur (jern)beslag, -innfat
ning; O bjelkeforsterkning. 2. (staniol)belegg;
(magnets) armering. 3. J 1 fortegn. arme [arm]
f. 1. våben; homme, gens d’-s = gendarme(s)
(1); (å feu) skytevåben, gevær; aux -s vakt
i g.; 1’- sur I’épaule droite på aksel gevær;
courir aux -s, prendre les -s gripe til våben;
étre sous les -s stå under v.; være på sin post;
v. i full puss; faire de tout bruke ethvert
middel; mettre bas les -s strekke gevær; se
mettre sous les -s tre(de) under våben; passer
1- å gauche dø; passer q. par les -s skyte en.
2._pl. militærstand: carriére, profession des -s;
krig, kamper: les -s ont été heureuses; faire
ses premieres -s gjøre sitt første felttog; porter
les -s contre angripe; suivre les -s bli soldat.
3. våben(art): les -s savantes (artilleri, ingeni
ører). 4. (fektekunst): maltre d’-s fektelærer;
salle d’-s f.-sal; faire, tirer des -s fekte; (se
beau I. 3.). 5. pl. våben(skjold). armée [arme]
f. hær; navale flåte, sjømakt; permanente
stående h.; 1’- de I’Espagne Spanias hær;
1’- d’Espagne hæren i S.; la haute de høieste
officerer.
armeline [armolin] f. hermelinskinn.
_ arm|ement [arm|omÅ] m. bevæbning, (utrust
ning; rederi. -er v. 1. væbne, ruste; •& ut
ruste; X 10000 hommes stille 10000 m. på
benene; chevalier slå til ridder; -é de toutes
piéces fullt rustet. 2. de forsyne, beslå med;
s’- de courage ta m. til sig. 3. contre ophisse
imot. 4. un aimant armere en magnet;
un canon la en k.; un fusil, pistolet spenne
hanen; & les avirons være klar ved årene;
/ la clef sette fortegn. 5. forståle. -et m.
(lukket) hjelm, -istice [-istis] m. våbenstilstand.
armoir|e [armwa-r] f. skap; å glacé speil
skap. -ies [-i] f. pl. våben(skjold).
armoise [armwa-z] f. $ malurt.
armor|lal [armor-] pl. -aux I. a. heraldisk.
11. m. adelskalender, -ier v. merke med våben,
male våbenmerke på. -iste m. heraldiker;
våbenmaler.
armur|e [armyr] f. 1. rustning, panser(drakt).
2. = armature. -erie [-ri] f. våbenfabrik(asjon).
-ier m. våbenhandler, -smed, bøssemaker.
aromatje [aromat] m. velluktende plantestoff.
-ique a. aromatisk, velluktende. -isation f.
krydring. -iser v. krydre, arome [aro-m] m.
aroma, duft.
aronde [arsd] f. queue d’- X svalehale; T
sinketapp; assemblage en queue d’- sinking.
arpent [arpÅ] m. (fransk) jordmål (3—5000
kvadratmeter), arpentjage [arpÅt-] m. land
måling, opmåling. -er v. 1. måle op. 2. måle
med lange skritt, gjennemstreife. -eur m.
landmåler, -euse f. & målerlarve.
arqué [arke] a. buet, krum; avoir les jambes
-es være hjulbent.
arquebusade [arkQbyza(-)d] f. bøsseskudd;
eau d- sårvann. arquebus|e [arkobyz] f.
(å croc) flintebøsse; compagnie de 1’- skytterlag.
-er v. skyte, -erie [-ri] f. geværfabrikasjon.
-ier m. skytter, bøssemaker.
arquer [arke] v. krumme, bøie.
arrach|age [araj*-] m. oprykking, -tagning.
-ement [-mÅ] m. utriving, -trekking; tøfft for
tanning. -e-pied [-pje]: d’- (av.) uavbrutt. -er
v. 1. rykke op, ta op; rive av, ut, trekke ut;
se dent (1). 2. qc. å q. vriste, tvinge, ta
(n. fra en). 3. s’- qc. (ogs.), slåss om n.; s’- å
rive sig løs fra, unddra sig. -eur m. 1. uttrekker;
mentir comme un de dents lyve frekt. 2.
potetplog. -is m. 1. oprykking. 2. oprykket plante.
arraisonner [aræzone] v. •& praie.
arrang|eant [arÅ3|Å] a. medgjørlig, -ement
[-mÅ] m. 1. ordning, opstilling, orden; des
mots ordstilling; scénique iscenesettelse.
2. bearbeidelse, } utsettelse. 3. foranstaltning.
4. forlik, akkord, -er v. 1. ordne, stille op, legge
til rette; sette i stand; un différend bilegge
en tvist. 2. bearbeide, J" utsette. 3. foranstalte,
få i stand. 4. pynte; q. de la bonne maniére
gi en en ordentlig overhaling; comme vous
voila -é som De ser ut! 5. stille tilfreds; cela m’-e
det passer mig godt. 6. s- innrette sig, sette
sig til rette; forlike sig, gå på akkord; ordnes;
cela s’-e å merveille det passer utmerket; s’-
de være tilfreds med. -eur m. arrangør, ordner.
arrér|ager [arer|a3e] v. være i efterriånd med
betalingen; se laisser komme efter. -ages
m. pl. restanse.
arrestation [aræstAsjo f. arrestering; mettre
en arrestere.
arret [aræ] m. 1. stans, ophold; stoppested;
temps d’- avbrytelse, pause; «T point d’- fermate;
étre, tomber en stå for viltet; chien d’-
fuglehund. 2. (mest pl.) arrest; étre aux -s,
garder les -s ha stuearrest; mettre sur
legge beslag på. 3. (overretts)dom, kjennelse.
4. stopper; peleverk; sperrefjær (i ur). arrét|é
[aræt-] I. a. bestemt, fast: résolution -e, con
tours -s. 11. m. 1. bestemmelse, påbud. 2. av
slutning (av regnskap), -e-boeuf [bof] m. -f>
benurt. -er v. 1. stanse, opholde; avbryte:
un orateur; overfalle: les voyageurs;
(le gibier) stå for viltet. 2. gjøre fast, feste:
ses regards, ses soupcons sur; son point
feste enden. 3. feste, leie, bestille: un domesti
que, une chambre. 4. arrestere, beslaglegge.
5. bestemme, fastslå, avgjøre: c’est -é; avslutte:
un compte. 6. stanse, holde (stille); holde op.
7. s’- stanse, gjøre holdt; gå i stå: ma montre
s’est -ée mitt ur står; s’- å (ogs.) bekymre,
bry sig om, ense; s’- sur dvele ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
