Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - becquet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
becquet 35 bernique
i nebbet til ungene; donner de la å mate.
-et m. 1. flikk (på såle). 2. korrekturbilag.
-eter [-te] v. 1. hakke (med nebbet) i. 2. spise. 3.
se hakke nn.; nebbes.
bedaine [bodæ(-)n] f. tykk mave, vom.
bedane [bedan] m. = bec-d’åne.
bedeau [bodo] m. kirketjener.
bed|on [bod-] m. vom; tykksak. -ondaine
[-odæ(-)n] f. sekkepipe, -onner v. få mave.
bédouin [bedwæ] a. beduinsk; B- s. beduin.
bée [be] I. a. f. apen. 11. f. sluseport.
beffrol [befrwA] m. 1. vakttårn, barfrø. 2.
stormklokke. 3. klokkestol.
bég|aiement [-æ(j)mÅ] m. stamming, hakking.
-ayer v. stamme; freinstamme.
bégon|e [begon], -ia [-ja] m. $ begonia.
bégue [bæ(-)g] a. & s. stam(mende) (pers.).
bégueul|e [begol] f. & a. snerpe; snerpet,
knipsk, -erie [-ri] f., -isme m. snerperi.
bégu|in [beg-] m. 1. nonnelue. 2. barnelue,
kappe; avoir un pour være forgapet i; laver
le å q. gi en en ørefik, -inage m. 1. beginer
samfund. 2. (overdreven) gudelighet, hellighet.
-ine f. 1. beginer(nonne). 2. bedesøster.
beige [bæ-3] a. & f. ufarvet (ullstoff); beige,
gulgrå (farve).
beignet [bæNæ] m. bakverk med frukt;
monke.
béjaune [be3o.n] m. 1. fugleunge; grønnskol
hng; montrer å q. son la en føle hvor grønn
han er. 2. optagelseslag.
bel a. se beau.
bél|ement [bæl|mÅ] m. breking. -er v. breke.
belette [b(o)læt] f. & vesel.
belge [bæl3] a. belgisk; B- s. belgier.
béli|er [belj-] m. 1. vær, bukk. 2. stormbukk.
3. rambukk. 4. hydraulique støthevert.
-ére f. 1. ring (på knebel, ur, øredobbe); beslag
pa sabelskjede. 2. sabelrem.
bélitre [belitr] m. stymper, stakkar.
belladone [bæladon] f. f galnebær, bella
donna.
bellåtre [bæUt-r] a. & s. 1. flau (skjønnhet).
2. forfengelig narr.
belle se beau. -dame f. f. svinemelde.
de-jour f. f, konvolvolus. de-nuit f.
1. #> uekte falap. 2. & rørtrost. 3. gatepike.
d’un-jourf. $ daglilje. fille f. 1. stedatter.
2. svigerdatter. -maman f. 1. stemor. 2.
svigermor, -ment av. rolig! så så! mére f.
= maman. -s-lettres f. pl. se beau (I. 1).
sæur f. svigerinne.
belligérant [bæli3erÅ] a. & m. krigførende.
belliqueux [bælikø] a. krigersk, stridbar,
bellis [bællis] f., -f, bellis, tusenfryd.
bell|ot [bæl|o], f. -otte, a. & s. nydelig, søt;
søten.
belvéd|er, -ére [bælvedæ-r] m. utsiktstårn,
altan; lysthus.
bémol [bemol] m. & a. J 1 (fortegnet) b; (note)
(note) med b for. -iser v. sette b foran.
ben [bæ] av. F = bien.
bénarde [benard] f. & a. (lås) som kan åpnes
til begge sider.
bénédicité [benedisite] m. bordbønn.
bénédic|tin [benedik|tæ] a. & m. 1. benedikti
ner(munk). 2. forsker; sprenglærd. -tine [-tin]
f. 1. benediktinernonne. 2. b.-likør, -tion f. 1.
velsignelse; (étre) en velsignet; pays de
velsignet 1.; donner sa (ogs.) gi løpepass.
2. mnvielse, vigsel; nuptiale (brude)vielse.
3. overflod, en Guds velsignelse; (battre q.)
que c’est une så det er en lyst.
bénef [benæf] m. profitt. bénéfic|e [benefis] m.
1. fordel, nytte; utbytte, inntekt, fortjeneste
avanse; (teat.) représentation å benefise(fore
stilling). 2. (retts)begunstigelse; sous d’in
ventaire med beneficium inventarii; med forbe
hold om bare å overta så meget av et dødsbos
gjeld som boet virkelig er verdt. 3. (féodal)
len. 4. prebende, legat; il n’a ni office ni han
lever av sitt arbeide, -iaire I. a. benefisert. 11.
s. (teat.) benefisiant(inne); de . . en som nyter
godt av. -ial, pl. aux, a. prebende-. -ier I. m.
benefisiar. 11. v. 1. sur tjene på. 2. de
ha fordel av; få (i tilgift).
benet [bgnæ] a. & m. enfoldig; fe, tosk.
bénévole [benevol] a. 1. velvillig. 2. frivillig
bénign|etnent [beniN|mÅ] av. til bénin. -ité f.
god(modig)het, velvilje, godartethet. bénlin,
-igne [ben|æ, -in] a. 1. godmodig, skikkelig.
2. gunstig, gagnlig. 3. godartet, mild.
bén|ir v. 1. velsigne; dieu vous -isse (ogs.)
prosit! iron. velbekomme! 2. (inn)vie. 3. love,
prise, -it a. innviet; eau -e vievann; eau -e
(de cour) tomme talemåter, falske løfter; c’est
pain det har han godt av; réduit åla chandelle
-e på sitt ytterste. -itier [-itje] m. vievannskar;
se démener comme un diable dans un bære
sig som en gal.
benjoin [bæ3wæ] m. benzoe(harpiks).
benne [bæn] f. 1. vidjekurv. 2. minekurv,
-vogn.
ben|olt [bon|wa] a. velsignet; from, (skin)-
hellig. -oite [-wat] f. $ nellikrot.
benz|ine [bæz-] f. bensin, -oique [-oik] a.
bensoe-.
béo|tien [beo|sjæ] a. & s. 1. bøotisk; B- bøoter.
2. übegavet, smakløs (pers.) -tisme m. uvidenhet,
smakløshet.
béqu|ée [bek-], -et, -eter [-te] = becq.
béquillard [bekija-r] m. som går med krykker;
olding. béquill|e [beki(-)j] f. 1. krykke. 2. (have)-
hakke. 3. couteau å tobladet kniv. 4. stiver.
-er v. 1. gå med krykke. 2. hakke op (jord).
3. avstive.
ber [bæ r] m. slede (til å sette et fartøi på
vannet).
bercail [bærka(-)j] m. I. sauefjøs. 2. familiens,
kirkens skjød.
berce [bærs] f. f bjørnekjeks.
berc|eau [bærs-] m. 1. vugge (ogs. = hjemsted).
2. barndom, begynnelse; étouffer au kvele
i fødselen. 3. løvhytte, lysthus; allée en løv
gang. 4. 45J tønnehvelving. 5. gravørvugge.
-er v. 1. vugge, dysse i søvn; il a été -é de cela
det er han opammet med. 2. berolige, dulme;
ses soucis; q. de promesses opholde en
med løfter. 3. se vugge (sig), gynge, slingre.
-eur, -euse a. vuggende. -euse f. kvinne som
vugger; vuggevise; gyngestol.
béret [beræ] m. barett (flat) lue.
bergamot|e [bærgamot] f. 1. bergamott (pære
el. sitron). 2. bonboneske (av bergamottskall).
-ier m. bergamottre.
berge [bær3] f. I. 1. skrent; (berg)hammer.
2. gangsti. 11. = barge.
bergler [bær 3-], -ére s. 1. sauegjeter, -jente.
2. elsker(inne); heure du hyrdetime. -ére f.
1. (makelig) lenestol. 2. & linerle, bergerlette
[bær36r|æt] f. 1. ung gjeterjente. 2. & linerle.
-ie f. sauefjøs, sauehold, -onnette f. & linerle
berl|ine [bæri-] f. wienervogn. -ingot [-ægo] m.
1. dårlig kjøretøi. 11. brystsukker. -inois [-inwa]
a. berlinsk; B- s. berliner(inne).
berloque [bærlok] f. X = breloque.
berlue [bærly] f. flekker for øinene; fg. skjevt,
galt syn.
bernable [bærnabl] a. latterlig.
bernacle [bærnakl] f. & 1. andeskjell. 2. fager
gås.
bernar|d-l’(h)ermite [bærnar|lærmit] m. snyl
tekreps. -din, -dine [-dæ, -din] s. bernhardiner
munk, -nonne.
Berne1 [bærn] f. mettre le pavillon en flagge
på halv stang, &. heise flagg i sjau.
bern|e2 [bærn] f. himmelsprett. -ement
[-omÅ] m. 1. himmelsprett. 2. spott, erting.
-er v. 1. leke himmelsprett med. 2. håne, erte.
-eur, -euse s. 1. en som leker himmelsprett.
2. spotter.
berniquje [bærnik] int. (jo) pytt, jo visst!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
