Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - guérisseur ... - H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
guérisseur 162 habillement
bredelig. -isseur, -euse s. helbreder, læge;
(mest) kvakksalver.
guérite [gerit] f. skilderhus; (vokter)hus; sl.
kurvstol.
guerr|e [gæ-r] f. 1. krig; strid, feide; petite
geriljakrig; (ogs.) manøvrer; homme de
krigsmann, kriger, militær; norn de teater-,
kunstner-, økenavn; bonne ærlig kamp;
étre de bonne stemme m. krigsretten; v.
fullt tillatelig; déclarer la erklære k.;
déclarée apen k.; étre en være i k.; entrer
en begynne k.; faire la føre k.; slåss
(å med; avec sammen med, under); de lasse
fordi man nu ikke kan mere; å la comme
å la slik går det til i krig; man må ta det som
det faller. 2. krigsministerium. -ier a. & s.
krigersk, krigs-; kriger. -oyant [-wAj Å] a. 1.
krigførende. 2. krigersk, -oyer [-wAJe] v. føre
krig.
guet [gæ] m. 1. vakt, utkikk; faire le —,
étre au stå p v.; stå p. lur; avoir l’ceil, I’oreille
au passe godt på. 2. vakt(hold), nattevakt.
apens [gætapÅ] m. bakhold, (lumsk) over
fall.
guétr|e [gæ-tr] f. gamasje; tirer ses -s stikke
av. -er v. ta gamasjer på.
guett|er [gæt-] v. lure (vente) på; passe op;
speide efter. -eur, -euse s. 1. lurer, utkikkspost.
2. vekter, vakt.
gueul|ard [gol-] I. m. 1. skrål-, slukhals. 2.
vid åpning, munning. 11. a. hårdmunnet (hest).
-e f. 1. flabb, gap; snute; kjeft; chasser de
halse und. jakten; donner sur la —, casser
la å q. gi en p. snuten; fort en flåkjeftet;
n’avoir que de la h. det mest i munnen;
fine matkrok. 2. åpning, munning, tut;
bée bredt avløp; helt optrukket stigbord.
3. O karniss. -ée f. 1. veldig munnfull. 2. pl.
grovheter. 3. mat. -er v. 1. skrike op, skråle,
gaule. 2. (om hund) nappe (haren), -eton [-t3]
m. eterlag.
gueus|aille [gøz-] f. tiggeri; tigger(pakk). -ard,
-arde s. (frekk) tigger(ske); (kjæleord) din radd!
gueus|e [gø-z] f. I. se gueux. 11. støpemasse,
-renne; & ballastjern. -er v. (gå og) tigge;
tigge om (n.). -erie [-ri] f. 1. armod, nød; tiggeri,
2. juks. 3. geuserforbund. gu|eux, -euse [gø,
gøz] I. s. 1. stodder, tigger; fant; slyngel,
tøite; ce —, cette -se de den lumpne, fordømte.
2. (nederlandsk) geuser. 11. a. lutfattig, tigge
ferdig; ussel, lurvet; comme un rat (d’église)
fattig som en kirkerotte.
gui [gi] m. I. $ mistel(ten). 11. & mesanbom.
guich|et [gij"-] m. 1. liten dør, luke; (indre)
port, rum foran port, forværelse (i fengsel);
(smal) inn-, gjennemgang. 2. skyvevindu; klaff,
luke (i dør); billettluke; kasse(kontor). 3. (vin
dus)ramme. 4. (kriket)gjerde. -etier [-tje] m.
portner, slutter.
guide [gi(-)d] I. m. 1. veiviser, fører; veileder.
2. X fløimann; pl. livvakt; å droite retning
t. h. 3. (reise)håndbok. 4. 0 gliderramme;
linjal. 5. .& bøie (i elv). 11. f. 1. line, tømmer;
å grandes -s med 4 hester, mener la vie å.
grandes -s leve sterkt. åne m. 1. handbok.
2. linjepapir. main m. håndfører (p. piano).
guid|er [gid-] v. vise vei, føre; styre, (vei)lede.
-on m. 1. fenrik. 2. (retnings-, laugs-, ordens)
fane; & (kommando)stander. 3. (geværs) sikte
korn. 4. (de renvoi) henvisningstegn. 5.
merke (p. falskspillers kort). 6. sykkelstyre.
guign|ard , [giN-] m. I. pomeransfugl. 11.
uheldig fyr.
guignel [giN] f. søtt kirsebær; se soucier.
guign|e 2 [giN] f. (stadig) uhell, -er v. skjele
(til), kikke efter.
guignier [giNe] m. (varietet av) kirsebærtre.
guignol [giNol] m. mester Jakel(s teater).
guign|on [giN-] m. (stadig) uhell, -onnant
(-onÅ] v. fortredelig, ergerlig.
guillaume [gijo-m] m. 1. listehøvel. 2. krutt
såld.
guilledou [gijdu] m. courir le gå p. galeien.
guillem|et [gijm-] m. anførselstegn. -eter [æte-]
v. sette i a. -ot m., teiste.
guilleret [gijræ] a. livlig; kåt; lett, tynn.
guilleri [gijri] m. (spurve)kvidder.
guilloch|age [gijoj-] m. gravering av linje
ornament.
guillotin|e [gijotin] f. guillotin, falløks; fenétre
å skyvevindu. -er v. guillotinere, halshugge.
guimauve [gimo-v] f., lægestokkrose, altea.
guimbarde [gæbard] f. 1. munnharmonika;
F gitar. 2. stor fraktvogn £ F «skrammel», vogn.
3. nothøvel.
guimpe [gæ-p] f. 1. (nonnes) brystklæde. 2.
chemisette; fichu.
guind|age [gæd-] m. opheising; lossing (m.
spill); heiseapparater. -al m. spill, heis, vinsj.
-eau m. = guindal. -er v. vinde, heise (op);
fg. opstylte, (for)skrue; se (ogs.) krype op;
blære (skape) sig.
guinée [gine] f. Guinea (eng. mynt, ca. 19 kr.).
guingan [gægÅ] m. gingan (fint bomullstøi).
guingois [gægwa] m. skjevhet; de skjevt.
guinguette [gægæt] f. 1. restaurant, kneipe
(utenfor byen). 2. (lite) landsted. 2. snadde.
guip|er [gip-] v. overspinne (m. silke), -ure
f. guipure (blondestoff).
guirlande [girlÅd] f. 1. (blomster)krans,
girlander. 2. .& takling.
guise [gi-z] f. vis, skikk; å sa på sin v.,
efter sitt eget hode; en de istedenfor, som.
guitar|e [gita-r] f. gitar; la méme (fg.)
den gamle vise. -iste m. g.-spiller.
gust|atif [gyst-] a. smaks-. -ation f. smaks
fornemmelse, smaking, gutta-percha [gyta
pærka] f. guttaperka. guttur|al [gytyr-], pl.
-aux, a. strupe-, -ale f. gr. s.-lyd.
gymn|ase [3imn|a-z] m. 1. gymnastikksal. 2.
(tysk) gymnasium; skole, -aste [-ast] m. 1.
gymnastikklærer. 2. gymnastikk; akrobat, -asti
que [-astik] I. a. gymnastisk; pas springmarsj.
11. f. 1. gymnastikk, idrett. 2. g.-lokale. -ique
I. a. atletisk. 11. f. atletkunst.
gymnote [3imnot] m., & elektrisk ål
gynécée [3inese] m. fruerstue.
gynécologiste [3inekok>3ist], gynécologue [3i
nekolog] m. kvinnelæge.
gyps|e [3ips] m. gips. -eux a. gipsaktig, gips-.
H
NB. Lydskriftens [’] (aspirasjonstegn) betegner
den såkalte «aspirerte h»; se forordet (om lyd
skrift).
(pers.). 2. lur, slu (pers.). 3. jur. skikket, berettiget.
-eté [-te] f. 1. dyktighet, duelighet. 2. = -ité f.,
jur. habilitet, berettigelse. -iter [-ite] v. gjøre
(juridisk) berettiget.
habilljage [abij-] m. innpakking, opstilling
(av butikksvarer); hekling (av lin); tilbered
ning, rensing (av slakt); beskjsering (av om
plantede vekster); beredning (av huder), -ement
H, h [aj] el. [’q] m. h (bokstav); H. = Hau
tesse, Haut; h. = heure, hydrogéne.
ha [’a] int. å! —! —! se se! så? haha!
habil|e [abil] a. & s. 1. dyktig, flink, duelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
