Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O - ordinairement ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ordinairement 229 orignal
(sed)vanlig, p. sedvanlig måte; contre 1’- imot
sedvane. 2. (daglig) mat, kost, bord; (p. restau
rant) suppe og kokt kjøtt; daglig porsjon;
daglig f6r; X (daglig) forpleining; (ogs.) kom
paniskap, -kasse; caporal (brigadier) d’- kor
poral ved forpleiningen. 3. de la messe
faste (messe)bønner. 4. biskop. 5. sedvanlig,
kompetent dommer, domstol, -airement [-ærmÅ]
av. (sed)vanligvis, i almindelighet. -al, pl.
-aux, a. gr. som angir tallordenen; (noni de)
nombre ordenstall. -and m. en som skal
ordineres. -ant m. ordinerende biskop, -ation
f. ordinasjon, prestevielse.
ordo [ordo] m. (katolsk) liturgisk handbok.
ordonn|ance [ordon-] f. 1. ordning; O (an
vendelse av) søileorden. 2. forordning; étre loge
selon 1’- ha bare de nødvendigste møbler. 3.
(læges) forskrift; resept. 4. (utbetalings)anvis
ning. 5. X (ogs. m.) (ridende) ordonnans; op
passer; officier d’- ordonnansofficer. -ancement
[-ÅsmÅ] m. utstedelse av anvisning. -ancer
[-Åse] v. anvise t. utbetaling, -ateur, -atrice I.
s. 1. ordner, arrangør. 2. (betalings)anviser. 11.
a. 1. ordnende. 2. anvisnings-. -ée f., ordinat.
-er v. 1. ordne, innrette. 2. befale, påby, fore
skrive; (om læge ogs.) ordinere; de (q., qc.)
ta bestemmelse om (en, n.), avgjøre (n.). 3.
ordinere (q. prétre en t. prest), ordre [ordr]
m. 1. orden, ordnet tilstand; opstilling (ogs. X);
mettre en —, mettre å ordne; ta forholds
regler mot; rentrer dans 1’- komme i orden igjen,
(bli ordentlig, bli føielig, falle t. ro); faire rentrer
dans 1’- få (til å lystre) igjen; c’est dans I’-
det er i sin 0., naturlig; ål’-! (kall ham) til o.!
cet de choses denne tingenes tilstand;
moral samfundets sedelige grunnlag; d’idées
tankekrets. 2. orden, tids-, rekkefolge; de
succession arvefølge; du jour (parlamen
tarisk) dagsorden; X dagsbefaling; porter q.
å 1’- du jour nevne en m. ros i dagsbefalingen.
3. stand, (samfunds)klasse; fg. de (du) premier
av første rang, ypperlig. 4. (geistlig) orden;
-s majeurs, sacrés (mineurs) høiere (lavere)
kirkelige grader; conférer, recevoir les -s gi,
motta prestevielse; entrer dans les -s tre inn
i den geistlige stand. 5. (ridder)orden; ordens
tegn. 6. B (søile)orden. 7. i & $ orden. 8.
befaling, ordre; donner de gi b., o. til å;
de I’-, par de q. ifølge ens b.; étre, se mettre
aux -s de q. være, stille sig t. ens tjeneste;
prendre les -s de q. innhente ens befaling,
høre hvad en har å befale; se rendre (C); jusqu’å
nouvel inntil videre. 9. f endossering; se
billet (4); payable å M. N. ou å son betalbar
t. hr. N. ell. ordre.
ordur|e [ordyr] f. (mest pl.). 1. søppel, (ogs.
fg.); boite aux -s søppelkasse; plus on remue
I’-, plus elle pue jo mere man rører v. skitten,
dess mere lukter den. 2. umoralsk handling
(el. tale), svineri, -ier a. & s. slibrig, skamløs,
sjofel (pers.).
oréade [orea(-)d] f. bergnymfe.
orée [ore] f. skogbryn.
oreillard [oræja-r] I. a. langøret. 11. m. 1.
langøre (esel). 2. langøret flaggermus. oreill|e
[oræ(-)j] f. 1. øre (høreorgan); dire (qc), parler
å 1’- de q. hviske (n.) til en; écouter de toutes
ses -s, étre tout -s være lutter 0.; preter I’-
(å) låne øre (til), høre efter; préter une
attentive å høre opmerksomt efter. 2. øre, hørsel;
avoir 1’- fine h. et fint 0., skarp h.; avoir I’-
dure, étre dur d’- være tunghørt; faire la
sourde vende det døve 0. til; n’avoir point
d’-s pour ikke ville høre på (høre n. om); avoir
de 1’- ha 0. (for musikk); approcher de, avoir
(posséder) 1’- de q. ha ens 0., finne villig 0.
hos en; rebattre les -s å q. de qc. (el. qc. aux
-s de q.) stadig gjenta n. for en; avoir les -s
(re)battues de qc. være lei av å høre n. 3. (ytre)
øre; porter bas, baisser I’-, avoir (porter)
1’- basse henge med 0., fg. henge m. nebbet,
være slukøret; montrer, laisser voir (passer)
le bout de 1’- la eselsørene stikke frem, røbe sig;
ce qui me pend å 1’- det som venter mig; tirer
1’- å q. dra en i ø.; (fg.) (ogs. tirer q. par I’-)
egge, anspore, nøde en; se faire tirer 1’- la sig
nøde; vin d’une utmerket v. 4. øre, hank;
eselsøre (i bok); flik, snip; (plogs) muldfjel;
(anker)flygg. 5. ty de souris forglemmigei;
d’ours aurikkel, -er m. hodepute. -ette f.
1. f linklut bak øret. 2. (hjerte)forkammer.
-eillon [-æjo] m. 1. skinnavfall t. limkoking. 2.
pl. f sauesyke; kusma.
orémus [oremys] m. bønn. oréo . • . [oreo-] =
oro . . .
ores [o-r] av. = or 2 ; d’- et déjå allerede nu,
straks; fra nu av, herefter.
orfévre [orfæ-vr] m. gullsmed; F en vieux
cuir lappeskomaker. -erie [-ori] f. gullsmed
kunst, -handel, -arbeide. orfraie [orfræ] f.
hav-, fiskeørn.
organdi [orgÅdi] m. organdi (tett musselin).
organ|e [organ] m. 1. organ (organisk del av
levende vesen el. maskin). 2. organ, stemme. 3.
organ, meddelelsesmiddel; ordfører; avis; par I’-
de q. gjennem en, med en som ordfører (tolk).
-eau m. •& jernring (som tau gjøres fast i).
-ique a. organisk; se loi. -isateur [-izator],
-trice, I. s. organisator, ordner. 11. a. organi
serende, ordnende. -isation f. organisering,
innretning; (legems)bygning; evner, -isé part.
& a. organisert; bien (ogs.) m. gode evner;
tete bien -e klart h. -iser v. 1. utstyre m. organer.
2. innrette, ordne, organisere, -isme m. organisme,
organisk hele. -iste s. organist, orgelspiller.
organs|in [orgÅs-] m. orgensin, dobbelttvunnet
silke, -inage m. dobbelt tvinning, -iner v.
tvinne (silke) dobbelt.
orge [or3] I. f. ty bygg; carrée, å 6 rangs
seksradet b.; faire ses -s høste b.; fg. få sitt
på det tørre, meie sin kake. 11. m. mondé
helgryn; perle perlegryn. -at m. mandel
melk. orgelet [orgolæ] m. sti (p. øiet).
org|iaque [org|jak] a. orgie-, -ie f. orgie,
bakkusfest; drikkelag.
orgue [org] m. el. (i pl.) f. 1. orgel; (de
Barbarie) lirekasse; J" point d’- orgelpunkt;
fermate. 2. & spygattrenne. 3. p$ basaltsøile
klippe.
orgueil [orgo(-)j] m. hovmod; stolthet; faire
1’- de q. være ens stolthet. -ieux [-0] a. & s.
hovmodig; stolt, kry, kaut.
orient [orjÅ] m. 1. øst; å 1’- de 0. for. 2. I’o
- østerland; l’empire d’o- det øst
romerske rike. 3. glans. orient|al [orjÅt-], pl.
-aux I. a. 1. østlig, øst-. 2. østerlandsk, orientalsk.
11. m. pl. les O-aux østerlenderne, orientalerne.
-aliste [-alist] m. orientalist, kjenner (dyrker) av
østerlandske sprog. -ation f. 1. orientering. 2. ret
ning (i forh. t. verdenshjørnene), ogs. fg.; &
(rærs, seils) riktige stilling (eft. vinden), -er v.
1. stille efter verdenshjørnene; •& stille (seilene)
2. vise vei; s’- orientere sig; fg. finne sig t.
rette.
orifice [orifis] m. munning, åpning.
origan [origÅ] m. ty merian.
origin|aire [ori3in-j a. 1. de som hører
hjemme i, stammer fra; étre de stamme fra.
2. oprinnelig, ophavlig, første; medfødt; jur.
demandeur hovedoitant. -airement [-ærmÅ]
av. oprinnelig. -al, pl. -aux I. a. 1. oprinnelig,
original-. 2. eiendommelig, original; sær, underlig.
11. m. 1. original, grunntekst; ekte kunstverk;
forbillede, modell. 2. i = orignal. 111. s. original,
særling, -alité f. oprinnelighet, eiendommelighet,
originalitet, -e [-] f. oprinnelse, herkomst;
begynnelse, kilde; tirer son de stamme fra;
d’- (ogs.) ekte, original, -el a. oprinnelig, med
født; péché arvesynd; il a la tache -le der
er en plett p. hans familienavn. -ellement av.
fra begynnelsen (fødselen) av.
orignal [oriNal] m. kanadisk elg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
