Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - trouée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trouée tumulaire
359
forvirre; uroe, engste. 5. se bli gjørmet,
tåket, uklar (ogs. fg.); (om pers., forstand) bli
forvirret; bli urolig (engstelig); forstyrre (uroe)
hverandre.
trou|ée [tru-] f. (bred) åpning; gate (i skog);
X hull (i fiendens rekker), -er v. bryte (slå,
bore) hull i, bore, bryte (igjennem n.); se
(ogs.) få et hull (huller), gå i stykker. trou
madame m. brettspill m. kuler (som støtes
igjennem åpninger).
troup|e [trup] f. 1. skare, flokk, sverm, tropp,
bande, trupp; (skuespiller)selskap; en i samlet
flokk; par -s flokkevis. 2. X tropp, (av)deling;
pl. tropper; cheval de regimentshest; enfant
de soldatbarn (som blir opdradd i kasernen).
-eau m. flokk, bøling; rel. (ogs.) menighet.
-ier I. m. F soldat. 11. a. soldat-.
trouss|e [trus] f. 1. bylt, pakke; knippe. 2.
tverrsekk (bak p. hesten); en bak p. hesten.
3. pl. (pages) pludderbukser; fg. aux -s de q.
i hælene p. en, efter en. 4. futteral, etuiskrin;
pose, taske; f forbindingstaske. -é a. bien
godt innrettet; veltillaget; (om pers., dyr)
kraftig bygget; (om kompliment) velformet.
-eau m. 1. (nøkle)knippe. 2. utstyr (av klær,
linnet), -er v. (se ogs. -é) 1. skjørte op, løfte
op, hefte (binde) op; se løfte, hefte op;
skjørte op. 2. binde sammen (især fugl som skal
stekes); bagage reise (i en fart). 3. avgjøre
i en fart, klare, ekspedere; (om sykdom) gjøre
det av med (en), -is m. fold, brett (for å løfte
en kjole op).
trouv|aille [truv-] f. (heldig) fund. -é a. 1.
funnet, hitte-; objets -s hittegods. 2. (om ord,
uttrykk) heldig (funnet), original; tout som
kommer ganske av sig seiv; ganske naturlig.
-er v. (se ogs. -é) 1. finne, hitte; treffe (en);
få (tak på), skaffe (t. veie); je ne -e pas mon
livre jeg kan ikke finne b. min; ne pas de
Peau å la riviére, å la mer ikke kunne se det
som ligger like for nesen; -ez-moi un homme
qul skaff mig (el. hvor skal jeg finne) en mann
som; (aller, venir) q. søke (lete efter) en,
gå (komme) t. en (for å snakke m. ham);
son compte (avantage) å finne sin regning, se
sig monn i, stå sig på; å (m. inf.) få leilighet
(høve) t. å; å vendre qc. få kjøper til n.;
å emprunter finne en man kan låne av;
å dire finne (på) n. å si, f. svar (se ogs. dire
I. 1, redire). 2. fg. finne, opdage, tenke ut.
un moyen. 3. finne (i en viss tilstand): q.
malade; qc. å q. (å qc.) finne, synes at en
(n.) har n.: je lui -e un peu de fiévre; je lui
-e de l’esprit jeg synes han er åndrik; qc.
en q. finne n. (en egenskap) hos en; je -e en
lui de la bonté jeg ser han har en god karakter.
4. finne, synes, holde for; q. beau synes en
er vakker; que finne (synes) at; bon
(mauvais) synes om (ikke synes om); like (mis
like); je la -e mauvaise den var verre; si
vous le -ez bon hvis De ikke har n. imot det;
-ez bon que je (revienne) tillat mig å (komme
igjen). 5. se finnes, treffes; finne sig seiv;
finne (treffe) hv., møtes (p. et sted); være
(komme) t. stede (å ved); være (i en tilstand),
ha det (p. en viss måte); se mal (II); se
bien (mal) de ha grunn t. å glede sig over (være
lei over); vous vous -erez bien (mal) de (m.
inf.) det vil være t. gagn (skade) for Dem,
dersom De; se (med a.) vise sig (å være):
la nouvelle se -a fausse; føle (kjenne) sig (p.
en viss måte): se heureux; seiv synes at man
er: elle se -e belle; il se -a étre (le dernier)
han så (merket) at han var (den siste); (u p e r s.)
il se -e (des gens qui) det fins (folk som); il
se -e que det viser sig at; cela se -e bien det
treffer sig heldig, høver godt: se qc. (seiv)
synes at man har n.: se du talent.-trouvére
[truvæ-r] m. trouvere, (nordfransk) sanger, dikter
(i middelalderen).
trujand [try-], -ande’[-Å-d] s. tigger, landstryker
truble [try(-)bl] f. hov (t. fiske).
true [tryk] m. I. 1. F ferdighet; knep, avoir
le kjenne knepet. 2. (teater) (forvandlings-)
maskineri; piece å -s forvandlingsstykke, even
tyrkomedie. 3. tingest. 11. = truck, -age m.
(handels)knep, svindel.
truchelman, -ment [tryf|mÅ] m. tolk (ogs.
fg-)
truck [tryk] m. (avlessings)rampe (p. jern
bane); (apen) godsvogn; blokkvogn.
truculent [trykylÅ] a. morsk; skrytende.
truell|e [tryæl] f. 1. murskje. 2. (å poisson)
fiskespade. 3. F skje. -ée f. (mur)skjefull.
truff|e [tryf] f. 1. f trøffel; F aux -s fin(t),
utmerket. 2. F (potet)nese. -é a. med trøfler.
-er v. fylle m. tr.; F fylle, proppe, -ier I. a.
trøffel-. 11. s. t.-sanker. -iére f. t.-sted, -jord.
truie [trin] f. sugge (ogs. fg.).
truite [trijit] f., ørret; saumonée laksørret.
trumeau [trymo] m. 1. (okse)lår. 2. vegg
(parti) (mell. dører, vinduer); kaminspeil.
truqujage [tryk-] m. = trucage. -er v. 1.
bruke knep, slå plater. 2. forfalske, gi (ting)
et gammelt utseende. -eur, -euse s. snyter;
forfalsker (av møbler).
tsar [tsa-r] m. tsar, (russisk) keiser. -ine f.
(r.) keiserinne.
T. S. V. P
. = tournez, s’il vous plait vend
(bladet)!
tu [ty] I. pr. (Ff foran as, es) du; étre å
tu et å tol v. dus. 11. perf. part. av taire.
tuant [tu>] a. (forferdelig) drøi, møisommelig;
drepende (kjedelig).
tube [ty(-)b] m. 1. rør; (farve)tube; gang,
kanal; "f digestif fordøielsesk.; (fysikk)
capillaire hårrør. 2. F kverk, hals; snute,
nese; cylinder(hatt).
tubercul|e [tybærkyl] m. 1. f knute, utvekst;
tuberkel. 2. f knold. -eux a. 1. "f (ogs. s.)
tuberkuløs (pers.). 2. $ knoldet. -ine f. tuber
kulin, -isation f. f tuberkeldannelse. -iser
v. gjøre (se bli) tuberkuløs. tubér|euse [tyber-]
f. f- tuberose. -eux a. f> knoldet. -osité f. f
& <?> utvekst, knute.
tubul|aire [tybyl-] I. a. rørformet, rør-. 11.
f. & rørpolypp. -é a. 1. rørformet. 2. (om kar)
m. åpning (hals), -eux a. rørformet, rør-.
tudesque [tydæsk] a. I. (ogs. m.) oldtysk,
germansk (sprog). 2. fg. rå, grov.
tudieu [tydjø] int. guds død!
tué [tire] a. & s. drept; fallen (i kamp).
-mouches [-mur] a. & m. (papier) fluepapir.
tuer [tue] v. (se ogs. tuant, tué) 1. drepe, slå
ihjel; felle; å coups de båton pryle ihjel;
å coups (d’un coup) d’épée stikke ihjel;
q. å coups (d’un coup) de fusil, pistolet skyte
en; étre -é bli drept, falle, miste livet; fg.
le temps slå tiden ihjel. 2. slakte. 3. skyte (vilt).
4. fg. ødelegge, gjøre det av med; plage livet
av. 5. se drepes; slaktes; slå sig ihjel, miste
livet; drepe sig seiv (el. hv.); fg. slite; streve
(å med å, for å); se (å force) de travail(ler),
au travail slite sig op (ihjel); on s’y -e folk
kommer farende til (for å se det), tuerie [tyri]
f. myrderi, blodbad, tue-téte [tytæ-t] å (av.)
av alle krefter, av full hals. tu|eur [tu;-], -euse
s. en som dreper, drapsmann, morder; slakter.
tuf [tyf] m. tuff(sten). -ier a. tuffstensaktig.
tuil|e [tipl] f. 1. tegl-, taksten; F pres des,
sous les -s oppe und. taket, p. kvisten. 2. F
(en) taksten i hodet, übehagelig overraskelse.
-eau m. takstensbrott. -erie [-ri] f. teglverk.
-ier m. & a. (ouvrier) teglbrenner, -stryker.
tulip|e [tylip] f. 1. <f< tulipan. 2. (lampe)-
kuppel. -ier m. # tulipantre, -dyrker.
tulle [tyl] m. tyll (nettaktig tøi).
tutné|faction [tyme|faksjo] f. f hevelse, op
hovning, trutning, -fié [-fje] a. hoven, -fier
[-fjePv. få til å hovne, volde hevelse i; se
hovne, tumeur [tymo-r] f. "f svulst, $ utvekst.
tumulaire [tymylæ-r] a. grav(mæle)-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
