Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Næringslivet i Norges hovedstad i 1820-aarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Da dampskibsfarten tog sin begyndelse, fik Christiania imid
lertid forbedret baade indenrigs og udenrigs post. Den ene gang
om ugen indtraf udenlandsposten over Kiel, den anden over Xjsdeu
liavn via ftotdendorZ. ll6enri^Bke breve maatte til sine tider paa
tegnes «befordres fra Hamborg (Liibeck) over Kjøbenhavn, og derfra
med Dampskibet» ]). — Fra 1 mai 1827 blev der i forbindelse med
«Dampfartøiernes Pakke- og Passagerfart foranstaltet en Postexpresse
over Land til Pakkepostsagers Frembringelse imellem Christiania og
Throndhjem.»
Industrien befandt sig ligesom kommunikationerne paa et
yderst lavt standpunkt.
Der resignertes med disse ord: Sl igtga ar ikke hos os.
Der var naturkraft nok, men den laa hen. Akerselven, som
under seks kilometers lsd midt gjénnem hele Christianiadalen med
sine mange fossefald frembød sjeldne betingelser for fabrikdrift, var
saaledes saagodtsom übenyttet. En engelskmand, som ved de tider
kom til Norge for at grunde en forretning, siges at være reist
tilbage til England igjen med udtalelsen om, at i en by, hvor en
slig drivkraft ikke bedre udnyttedes, havde han intet at gjøre.
Indenlandsk raastof var der ogsaa nok af. Men ogsaa dette blev
kun i ringe mengde udnyttet. I stedet indkjøbtes derimod raastoffe
dyrt fra udlandet. Udførte raastoffe vendte foredlede og dyrere til
dnZ6 igjen. Den forholdsvis billige arbeidskraft udnyttedes ligesaa
lidet. Den kapital, som fandtes paa enkelte hender, anvendtes heller
ikke. Dampmaskiner til fabrikdrift fandtes ved udgangen af 1829
ikke i hele Norge. Teknisk uddannelse var der inden landet ingen
anledning til.
En inciKal»6n<i6 og sikker ov6rBiZt over dette Christianias, som
over hele Norges triste industrielle standpunkt i 20-aarene, kan ikke
fremlegges, da nogenlunde fuldstendige opgaver over fabriker og
fabrikarbeidere først håves fra 1865. Opgaver der ligger koruH for
dette aarstal, som f. eks. i Handelstidendens mer spredte meddelelser,
kan kun utilfredsstillende og übestemt samles til et hele. Disse op-
l) Postvesenets offentlige dampskibsfart, som i løbet af fem og tyve aar
havde naaet sit høidepunkt, var i 1871 helt ophørt og overført til private
selskaber.
Anm. Postvesenet i Norge — i funktion 1 mars 1647 — var fra
begyndelsen af ikke en statsinstitution, men et personligt privilegium.
Dettes første indehaver overtog privilegiet for sig og arvinger paa 20 aar
mod brevbetalingen foruden 300 rdlr. af «Kongens Casse». 1674 overtog
statholder Gyldenløve postprivilegiet ved auktion og mod en aarlig afgift
at 2000 rdlr. Den seneste privilegieindehaver af postvesenet var kongens
søn Christian Gyldenløve, 1681. Christiania fik sin første, (private) post-
mester 1674. Fra 1719 blev postvesenet lagt under tKronen». Postruten
Kjøbenhavn—Christiania var indrettet paa at medtage B—ll8—11 dage, Chri-
stiania—Bergen 10 dage. Som regel var posten ugentlig. nordligst
2—32—3 gange aarlig. Fra begyndelsen af det nittende aarhundrede begyndte
postgangen efterhvert at blive udvidet til 2 gange om ugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
