Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
uden al gene. Den faste Stok danner derimod de Reisende fra
N^je»Bonß Bredder selv, de velstaaende Bønder fra Hedemarken
og Toten. Deres ærbare og som oftest vakre Kvinder sidder med
sine store Skaut paa Hovedet, Haand i Haand pila Bænkene langs
Rælingen og taler ikke et Ord og ser stivt hen for sig. Hvad de
tænker paa, veed jeg ikke, maaske paa slet Intet. Deres Aasyn er
aabent og roligt med et let Strøg at Forundring mellem Øinene.
Mændene gaar i sine graa Frakker langsomt og varsomt fra Ende
til anden af Skibet, holder sig i Alt, hvad de kommer nær, selv
ned i Maskineriet, beføler enhver nagelfast Indretning paa Dækket,
og paa deres veltilfredse Ansigter staar at læse: Alt dette er vort;
jeg har saa og saa mange Aktier i Jernbarden. Det varer noget,
før de vinder ned i Kahytten; men er de engang der, Baa BNttsi
de sig fast om Bordet og lader sig bringe forskjellige ll^6rt6Btvrk’
ninger af Restauratøren, en falleret Kjøbmand fra Lillehammer, i
en I^B6dlaa Nankins I^ra^s og ditto Benklæder. Han har hele sin
Familie ombord, Kone og Børn, som boe der og hjælper ham *
hans Dont. Fra Restauratøren til Capteinen er der kun et Skridt-
Han er fra Drammen og ser nd til at være en rigtig Sjømand>
men skal have sin evige Nød med de Ferskvandsmatroser, som ud
gjør hans Mandskab. Dette kan man fuldt vel mærke, hvergang
Skibet stopper. Passagerer og Tøi skal ud og md, og de store Gods
baade aflæsses. Da er der en Forvirring, en Raaben paa hinanden,
en Skrigen, som er uden Ende. Det er i det hele merkværdigt, at
Mjøsbønderne, hvem dog deres milebrede Vand daglig synes at
inaatts opfordre til Færdsel paa Sjøen, kar ligesaa slette Fartøier
og ere ligesaa übehjælpelige at styre dem, som en Gut i et Deigtrug
paa en Karusdam.»
Endelig1, i 1853, var Norges hele lange kyst kommet ind
under faste dampskibsruter. Det var med det ene at de to
første skruebaade («rumpetrollene»), «Gyller».
Initiativet til den private dampskibsfart i Norge er med
dampskibet «Oscar» i 1827, udgaaet fra stiftamtmand Christie i
Bergen. Tyve aar senere udgik ogsaa fra Bergen, som fremdeles
havde ledelsen paa dampskibsflaadens omraade, ogsaa Norges
første slepebaad, «Bjørgvin». Høidepunktet i Bergen blev damp
skibet «Bergen», 1854. Et pregtig skib, hvis samstød med det
andet samtidige store norske dampskib «Norge», og med dettes
undergang til følge, blev en hel nationa^or^. Med et BtatBtil
skud paa 16 000 kr. foruden med fritagelse for fyr-, havne- og
lodsafgift, overtog «Bergen» uden andet vederlag postrute pag.
Hamburg.
Kun i skikkelse af den skrekindjagende lynstraale havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
