Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Handelens Venners virksomhed - Handelens Venners hovedverker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
20,000 spd. (80,000 kr.) om aaret, Dvorak i Christiania 6000.
Beløbet, som tilkommer postfunktionærerne, maatte dertil erstat
tes disse med udgift for statskassen. Ifølge postkonventionen
med Frankrig tilkommer halvparten af bærepenge for fransk
post dette land. Skulde bæreskillingen opheves, maatte i ethvert
fald private postkasser, «adressekasser» anbringes i posthuset.
I New-York var der i 1860 10,000 saadanne, som betaltes med
3 dollars pr. kasse. Posten, som afhentes af adressaten selv,
vilde da ikke komme i postbudenes hender. Posthuset i Chri
stiania vil have plads for 3000 saadanne kasser, og leie a.k disse
vil dekke bæreskillingen. Alle parter vil6e pg,a denne maade
være tilfreds og «ikke mindst den fattige befolkning, som slip
per at erlegge skillingen.»
I 1871 naaed spørsmaalet frem som kgl. prop. i forbindelse
med forslaget om en almindelig samlet postlov. — Efter ind
stilling fra veikomiteen, blev bæreskillingens ophevelse vedtaget
i tinget, og loven sanktionert 3 mai 1871.
Handelens Venner traadte til, foranlediget af skrivelse fra
postdepartementet, hvori kor6Bp»r^6B om 86i8kad6t8 116t3.i6i86 om,
hvorvidt bæreskillingens ophevelse vilde være i de «Correspon
derendes Interesse». I hvilken anledning generalforsamlingen i
1871 enstemmig udtalte, «at Bæreskillingen burde ophæves». —
Ligeledes udtalte Kristiania børskomite sig for afskaffelsen g.k
bæreskillingen som «ønskelig i de Corresponderendes Interesse».
86l8kad6t8 liovsclverkki’.
Vi har foran givet den mer summariske fremstilling af
Handelens Venners virke paa 66 mange omraader. Herigjennem
er der samtidig givet en udsigt over, hvad der inden forretnings
verdenen dengang rørte sig af reformtrang. Vi gaar nu mer
udførlig over til fremstillingen 9,k 86i8^^d6t8 virke kor grund
leggelsen af fundamentale drivhjul for ethvert tidsmessig
næringsliv i vort land: Indflydelse i stat og kommune, merkan
tilt o^>lvBliillFBV6B6ll, 2881iraiie6V686I1, privat bankvesen og kom-
INUIiiIcHtiOIIBV6B6II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
