Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
brødre. Hange havde gjentagende kraßagt Big valg, og Ytteborg
var kastet. Altsaa kom ingen næringsdrivende paa tinget. Daa
var haandverkernes og Arbeiderforeningernes kandidat. Valgets
saa sterkt pregede bureaukratisk reaktionære karakterer maa
opfattes som et tilbageslag af traniterbevegelsen, som havde ind
jaget frygt blandt de besiddende og stemmeberettigede klasser.
At næringslivets interesser, som nu havde grebet alles sind,
frygten for radikalismen uagtet, alligevel ikke havde formaaet
at fremkalde en mer specifik repræsentation end Schwei
gaard maa forundre, men karakteriserer samtidig situationen.
Forbittrelsen inden det gamle haandverkerparti var imidlertid
stor.
Ved det etterfølgende valg, i 1856, indledes en ny linie
inden Handelens Venners valgarbeide, idet enkelte af medlem
merne mente, at nu var tiden inde til, at Selskabet skulde tåge
overledelsen for hele byens valgarbeide, som det havde gjort paa
det kommunale valgomraade allerede i 1850. Protokollen for
generalforsamlingen 20 oktober 1850 indeholder herom: «Paa
Foranledning af Løkke debatteredes først det Spørgsmaal, om
Selskabet, istedetfor inden sin egen Midte at forberede Valget,
skulde foranledige sammenkaldt en større Forsamling af alle
Stænder til Sagens foreløbige Forberedelse.» Forslaget fik imid
lertid denne gang bare 2 stemmer for sig.
Ved neste valg, 1859. vandt derimod Løkkes forslag af 1856
frem, idet Handelens Venner denne gang kom til beslutning om:
at valget burde behandles gjennem et almindelig møde ak samt
lige stemmeberettigede i byen og en komite velges, som skulde
søge forbindelse med delegerte fra de øvrige stender og sammen
med disse forberede valget. I følgende møde overdrages det
direktionen at ’ forsterke Big og administrere fellesmødet. Sel
skabets og hermed handelsstandens overledelse ak byens valg var
saaledes blevet en kjendsgjerning. Det bureaukratiske selvskrevne
herredømme i hovedstaden inden selve valgledelsen var brudt.
En anden sag er det, at handelsstanden, efterat Handelens
Venner ,nu var gaaet tret, uden Selskabets rygstøe og overgivet
til sig selv, altfor meget overgav sin sag i andres hender og
opgav at gjøre fordring paa plads for en af sine egne paa tinget.
Langt nedigjennem aarene, hvorom det nærmere senere, kunde
derkor embedsstanden, hvad personsspørmaalet angaar, paanyt
optage sin tradition og besette pladsene udelukkende med sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
