Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
egne og atter med saagodtsom bare jurister. Den indvundne
position med hensyn til tingets respekt for hovedstadens og hele
den norske handelsstands berettigede krav inden statsomraadet,
var imidlertid derfor ikke tabt. Handelens Venner har forstaaet
for altid at grundlegge denne.
XoiNINIINaIe valci’.
Efter grundloven i 1814 har ingen lov øvet en saa ind
gribende betydning i det norske folks liv som formandskabs
loven a f 1837.
Hvad grundloven er for riget, er formandskabsloven for
kommunerne. Før laa disses forvaltning i statsautoriteternes,
særlig i amtmendenes hender. Byerne havde en slags, om end
høist ufuldkommen repræsentation i de «eligerede mend» ; men
uden at denne institution var knyttet til nogen almen og om
fattende lovgivning. Landet, herrederne havde ingen folkevalgt
repræsentation. Som en naturlig konsekvens at det demokratiske
princip, som folket i 1814 havde knesat, maatte imidlertid kom
munalt selvstyre allerede snart melde sig som en nødvendighed.
At det allissvel tog saapas lang tid med gjennemførelsen havde
sine forskjellige aarsager, foruden mangel paa forstaaelse fra
folkets side, mangel paa tro fra autoriteternes- side paa folkets
evne og modenhed til at kunne styre sine egne anliggender.
Tidens politisk bevegede forhold var ogsaa medvirkende til at
forhale loven, skjønt de tilBi6Bt kom til at paaBkvnH6 den. Vi
hidsetter her en samtrengt fremstilling af den epokegjørende
lovs lange forhistorie:
Tanken om en formandskabslov udgik fra først af fra stor-
tingets store lovkomite, valgt paa rigsforsamlingen paa Eidsvold 19
april 1814. Det var formanden i komiteen, «tatsraaH Chr. Krogh,
som i 1818, foranlediget af medlem af komiteen, sorenskriver
Thaulow, overtog at forfatte et forslag om repræsentanter for ting-
lagene paa landet. Forslaget forelaa færdig i 1820. Behandlet i
lovkomiteen, blev det fra denne oversendt amterne, forat loven ikke
for braat skulde komme ind for stortinget. 1 1821 sendte komi-
teen det til tinget. Forslagets titel var, «ll cl ka 8 t til Lov, an-
gaaende Formænds Ansættelse i Thinglaugene paa
Landet.» Udkastet, som havde 16 korte paragrafer, gik ud paa,
at overøvrigheden skulde bestemme tinglagsformendenes antal.
Gaardbrugerne skulde foreslaa og velge det dobbelte antal, af hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
