Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
overøvrigheden skulde udkaare halvparten. Formendene skulde
egentlig ingen anden funktion have, end at gaa øvrigheden til
haande med oplysninger, betenkninger o. lign. Kommet til stortinget,
blev forslaget kaldt et paafund for at kaa veltet de lønnede em
bedsmends arbeide over paa almuen, for hvem dette vil6s blive en
byrde. Behandlet af en komite og en revisionskomite, blev sagen
ndsat til neste ting. Ved siden af var der imidlertid til samme
ting ogsaa indkommet private forslag, som i mer eller mindre grad
berørte formandskabssagen. 81. andr. forelaa der et forslag fra
Rosenkilde, Stavanger og fra Oxholm (fra Trondhjem til, «Inßtlnx
for de eligerede N23116 for Byerne.» Fra Oxlioliu oZsaa forslag til
til lov om «frit Valg af eligerede Mænd og Forligelseskommissærer
i Byerne.» Paa foranledning af stortinget, behandlet statsraad
Vogt dernest Thavlows forslag, som, gjennemgaaet at lovkomiteen
og vedlagt et ogsaa at Vogt indlevert forslag om «l^orn!Nn6 eller
eligerede Mænd i Byerne,» i hovedsagen en gjengivelse af forslaget
for landet, i februar 1824 blev oversendt tinget. Begge hoved
sagelig ligt lovkomiteens forslag af 1821. Formendene skulde ingen
virkelig besluttende eller selvbestemmende myndighed have. Stor
tinget tog sig heller ikke denne gang af sagen, og ikke saa meget
fordi forslaget ikke gav nogen nevneværdig myndighed til formen
dene, men angivelig ogsaa denne gang fordi det var übillig, at
ulønnede ombud skulde befri lønnede funktionærer for arbeide.
Lovkomiteen gav imidlertid ikke tabt, men forelagde i 1827 et nyt
forslag for tinget. Efter dette skulde den bevilgende myndighed
overgives formendene i by og herred. Men tinget forblev atter
passivt. Dette udelukket imidlertid ikke, at lovkomiteen sendte
sagen til amtmendene. Men paanyt forelagt for stortinget i 1830
foretog dette heller ikke denne gang noget navnlig, fordi forslaget
intet indeholdt om amtsting. Lovkomiteens gjerning var imid
lertid nu gjort, idet den ved kgl. res. at 13 september 1830 blev
afløst. I dens sted optog finansdepartementet sagen og tsist, med
tilslutning fra den norske regjering i Christiania, md i forslaget
14 §§ om amtsting. Statsraadsafdelingen i Stockholm havde imid
lertid sine store betenkeligheder, kommunen havde faaet kor stor
myndighed, og større end i Sverige, folket var endnu ikke modent
nok til et saa vidtstrakt selvstyre. Og uden forslag om amtsting
og med andre betydelige endringer, blev finansdepartementets for
slag antaget som kgl. prop. i 1833. Samtidig var imidlertid lov
komiteens forslag ak 1830, med finansdepartementets tilleg om
amtsting, forelagt stortinget fra andet hold. Stortinget tog sig
denne gang uopholdelig ak sagen og oversendte, endog før den kgl.
prop. indtraf, de private forslag til justitskomiteen (formand h.r.
assesor Lange). Under behandlingen i tinget blev forslaget fra
regjeringen i Christiania med amtsting lagt til grund for forhand
lingerne, og loven besluttet i 1833. Kongen fandt imidlertid af
vigelserne fra propositionen «mindre gavnlige, eller endog skadelige»
20 — Frølioh og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
