Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indflydelse i stat og kommune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
og maatte særlig fastholde de strøkne approbationsbestemmelser og
negtede uden disse loven sanktion 26 august 1833. Den 24de
havde tinget imidlertid besluttet, at regjeringen skulde indhente
oplysninger, betreffende skatteforholdene i byerne. Dette foranlediget
en kommission nedsat til indstilling om kommunalvesenet i sin
helhed i by og paa land. Kommissionen var færdig med sit ar
beide i 1835. Den foreslog bl. a. et repræsentantskab med
det 3dobbelte antal af formend, naar beslutninger skulde fattes om
bevilgninger og andre af de vigtigste sager. Oversendt finans
departementet, gjorde dette efter nogle forandringer kommissionens
udkast til kgl. prop., forelagt stortinget 1836. Uden principielle
afvigelser, men med større overensstemmelse mellem bestemmelserne
for by og land og med bibehold at repræsentantskabsordningen,ind
stillet justitskomiteen paa propositionens antagelse til lov. Da det
ordentlige storting uventet blev opløst 8 juli 1836, blev loven ved
taget paa det overordentlige storting s. a. og sanktionert 14
januar 1837.
I den kgl. prop. havde statsminister Løvenskiold dissentert i
lovbestemmelserne, landdistrikterne vedkommende. Han gik ud fra:
at man paa landet ikke kunde vente at Kulle mend med den kund
skab, dannelse og forretningsdygtighed, som maatte kreves til at
forestaa og lede en komraunalbestyrelse. Naar der i dette tilfelde
maatte tilkaldes assistenter, valgte at formandskaberne selv, Baa
vilde en slig funktion blive et velkomment levebrød for middel
maadige og mislykkede personer, — for disses styrelse bevare Gud
Norges kommuner.
Loven forelaa, men at kalde den enkelte kommune til valg
til gjennem en formandskabslov selv at afgjøre hvert prestegjelds
og hver enkelt bys egne anliggender, stillet sig til en begyn
delse ligesaa urimelig og uigjennemførlig, som det havde stillet
sig i 1814 med kaldet til de statsborgerlige valg. Ildkra de iil6
komne betenkninger om loven kan dette altfor tydelig leses.
81. andr. erklærer sorenskriver Rambech, selv bondesøn fra
Kvikne, at nogen nødvendighed for en slig lov forelaa der ikke.
De kommunale anliggender var 668u<i6ii B^H ta», og ni6iliAQ6<i6n
og faren ved fjeld- og sjøreiserne saa stor, at det ikke vil66
lønne umagen at samles til ak^Sl’6lß6 ak BiiA6 sager. In6v2.2>N6ri16
i Norge boede saa spredt og i et saadant land, at almueforsam
linger ikke burde finde sted, u66n man er ov6id6vißt om nytten
deraf. En lov vil i det hele vise sig saa umulig, at den af sig
selv vil blive übenyttet. og henlagt blandt folk. Det hørtes
vakkert nok ud, at der skal føres protokol o. lign., men der var
distrikter, hvor der ikke findes én eneste skrivekyndig mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
