- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
338

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forsikringsvesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

338
fremskridt gjort med hensyn til afløsning at et trykkende uden
lansk aag. Før 1837 havde det saaledes været umulig at faa
tilakkordert sig en billigere præmie end 4 pct. for høstreise, tur
og retur mellem det sydlige Norge og London. Aarsforsikring
kostet i 1836 i Hamburg 6Va pot. for de otte bedste maaneder, med
3 pct.’s tilleg for de øvrige fire maaneder. Altsaa i det hele IBV2
pct. Dertil kom, at der kun gaves rißtoriio for hele alina,nkk>
maaneder, og at der til det egentlige prs6tni6d6le»d kom provißion,
kurtage, stempel og porto. Baade udgift og besvær var derfor
saa betydelig, at mange «gav sig lykken ivold og seilet i den
gode Hg.rßti6 u66n a.Bßiirl»,iio6 og ofte til sin ruin.» (^run66t p^a
de foreløbige mangler ved vore Selskaber, begyndte imidlertid
saasnart uafhengigheden her hjemme var kommet i gjenge, en
intens modstand fra udlandet mod den norske sjøassurance. Det
fuldt offentlige udslag af modstanden blev en avisartikel fra
Hamburg paa tysk indtaget i Handelstidenden. Ikke uden haan
søgte indsenderen at godtgjøre, hvor meningsløst det var at for
sikre i de norske Selskaber. Artikelen blev imødegaaet. Der
paavißt6B, at tro6B 6n6iiu nianF6iiul66 Btatut6r, viste alliF6V6l de
norske Selskabers resultater fordelen ved disse. Det var endog
hendt, i 1839, at præmien for interessenterne var =0. De
norske Selskaber var nemlig, mo6Bat de udenlanske, bygget paa
interessenternes gjensidige forsikring, med fordeling af gevinst
og tab og ikke paa aktionærnes personlige fortjeneste. De
hamburgske foreninger var dyre og tillige ufordelagtige paa
grund af misligheder, lidet skaansom behandling fra assuran
dører, dispachører og commissionærer (som var aktionærer). Re
daktionen i Handelstidende fremhever dog hertil, at Hamburg i
mange tilfelde ialfald viste større liberalitet end Kjøbenhavn.
«Ja, Hamburg kunde undertiden endog være ræsonnabel, naar
Affairen ikkun fra Skipperes eller Rhederes Side er behandlet
paa retskaffen og redelig Maade, hvilket desværre altfor ofte
ikke er Tilfælde ; og da er det ikke at undres over, at Dispacheur
o^Baa er N«si6r6^!i6ii66.»
80111 66n i 86i1- 0^ tr6Blcid6N6B ti 6 d6tv66ii^Bt6 tor6nin^ i
6v6i6r vi V66 :
Paa generalforsamlingen i 1841 blev foreningens distrikt ud
videt, saa dens navn herefter kunde blive, "Den vestsønden
fjeldske Skibsassuranceforening». Nye love blev sktsrkvert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free