Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
lokomotivbanerne angaar, løbe linen ud, in6en sund fornuft og
velforstaaet egeninteresse kunde faa fordommen overvundet. Selv
i sit første udviklingstrin, mens lokomotivbanerne endnu optraadte
saa yderst beskedent baade med hensyn til trekkraft og kni-ti^-
hed og egentlig kun i navnet, mødte modstanden alligevel alle
rede straks energisk frem. Ved at erfare de forskjellige indven
dinger straks og senere imod den nye herlige forbindelse, ligger det
nær i sin almindelighed at bemerke: hvad kan overhodet folk
ikke finde paa for at faa fremskridtet forhindret. Selv i Eng
land, «opfindelsernes paradis», blev jernbaner mødt med den mest
levende almene uvilje. Saaledes:
Kuske, postilloner, baadførere m. fl. vilde bringes til betlersta
ven, hestene vilde gaa af brug. Lokomotiverne var farlige, de vil6s
eksplodere og dræbe de landeveisfarende, gnisterne vilde tende ild
paa akre, skoge og paa forbigaaende kvinders kjoler. Dertil var
jernbanerne for dyre og nanvendelige paa større distancer. Gods
og passagerer kunde ikke befordres paa sn gang. Banerne kunde
ikke konkurrere med sjøveien og heller ikke med landeveie. Det
engelske overhus afslog Stephensons første andragende om tilla6siB6
til at bygge en jernbane. 81. a. kunde det hende, at en Ico kunde
komme til at stødes ned. I Frankrig var mottan om mnlig
endnu større. Den franske regjerings minister for de offentlige ar
beider erklærte i 1834 efter en reise til England i jernbaneøiemed,
at jernbaner langt fra havde den betydning, som de tillagdes.
Skulde ds blive tilfredsstillende, maatte dertil staten bevilge endog
flere mill. francs aarlig. Selv de mest oplyste folk var imod jern
baner, — fordi passagererne i tuneller øg viadukter vilds blive
pludselig afkjølet og herved kunde paadrage sig brystbetendelse.
Endog i 1869 havde komponisten Rosini ikke villet reise paa jern
bane, og 12 aar gik, før dronning Victoria og gemal voved at betro
sig til dem. I 1840 var ikke et eneste menneske tilstede, da Ver
saillebanen blev indviet. De tilstedeværende autoriteter maatte selv
bekoste sin middag paa en restauration.
Erfaringen maatte imidlertid efterhvert bringe modstanden
til taushed. Farefrygten blev samtidig Bta,n6B6t op ved hjelp a.k
statistiken :
«I 1850— 60 blsv der Baale6sB dekordret 310 ruill. vaa
at kvilks 44 blsv drsdts, altBaa bars 1 at 7 mill. Nsu paa ?ariB6B
Zadsr kolulvkksd6B i BidBtusvnts aar 860,909 uelBouer, uvorak 30
lusd dsd tilkslZs. korBtaaelBs at betvdniuZ
delvB6B nNriusst ak, at, msuB der i 1825 ikke var 1 mil
var i 1869 dels HordsnB ouiklsdB 3VZ ouiBU6udt ak lern-
bausust,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
