Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
Til fuldt ud at forståa den betydning som grundleggelsen
af et jernbanevesen — foruden selvsagt samtidig med et tids
messig veivesen —) i Norge har, nødvendiggjøres en baggrunds
vis skissering af tidligere tiders vanskelige IHU 61:0 in
munikationsforhold i vart land.
Fra alders tid var vandveien paa sjø og vatn den naturlige
kommunikation. Men ved siden af har Norge i ethvertfald søn
denfor Nordlands amt siden meget lang tid ogsaa havt et ikke
saa übetydelig veinet. Baade disse eldste og de senere veie var
rideveie og vinterveie. Hvad selv vint6rv6i6N6 angik, var disse
imidlertid endog saa sent som i 1589 ikke bedre, end at man
f. eks. i «6^l6d6rFki6V6ii» i Vinje maatt6 fire 816661-N6 nedover
fjeldet med taug. l)
Fra begyndelsen af det 17de aarhundrede tog, af hensyn til
landsforsvaret, et mer rationelt veiarbeide et første tilløb. Nor
ges første kjørevei blev saaledes bygget til Kongsberg sølvverk i
1634. Men trods fremskridtet stod det alligevel ikke bedre til,
end at man f. eks. i «Vaarstien» 2) maatte stige af karjolen. Og
om veitilstanden om vinteren paa Oplandene gjaldt det paa sit
vis kanske værre, «at en Reisende, som haver et hastigt Ærende,
maae paa en saadan Vei vel have et Snees løse Heste for sig,
som gaae forud og træde Veien ned, førend han kan faae saa
megen Vei, at han kan komme frem.»
Den anden halvdel af det 18de aarhundrede betegner en op
gangsperiode. I forholdsvis respektabel maalestok blev i denne
tid i ethvert fald forbedrede kjøreveie anlagt. Selv om mang
lerne ved disses, daade anie^ og vedligehold i vore øine var saa
overveldende, at veiene i mange tilfelde helst tåger sig ud som
nominelle, saa betød de alligevel for sin tid en befrielse for
færdslen. Posten og andre med den kom da i alfald frem paa
dem. Om det var med sønderknekkede kjøregreier og brudte ar
mer og ben i huller og samstyrtede huldiger 0. lign., fik være
en sag for sig. Selv om det «ko6 for ko6», «bakke op og bakke
’) Hvor der om vinteren ikke kunde anvendes hest med «snetrug», eller
hvor den reisende ikke selv kunde foretage reisen tilfods med snetrug,
blev en for hver enkelt leilighed samsat skikjelke, trukket af 7—B mand.
anvendt.
2) «Vaarstien» skal, belysende for datidens fremkomstmaader, have sit navn
at, at luan drn^te 6en dåre om vaaren (0^ Bc»inineren), naar iBeu pa»
«Oriva» var op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
