Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
471
ned» og med en stigning paa I—31 —3 medgik 3—3— timer paa milen
(10 km.), saa repræsenterte overhodet det ikke bare rent undta
gelsesvis at kunne komme frem paa hjul, x) istedetfor «med apost
lenes heste» et stort fremskridt, og ikke mindst dette til lettelse
for den tungere transport, «kløv» paa hesteryggen eller skuring
paa «træskonning». Men et undermaals stel var det hele.
Saaledes var tilsynet med bygdeveiene paa det nærmeste over
givet til «almuens» forgodtbefindende og kun som en sjeldenhed
med autoriteternes vidende. For de offentlige veies vedkommende
var det skik fra langt tilbage i tiden at indkalde ogsaa almuen «en
masse» til pligtarbeide. Men bare halvvoksne, berusede og dagdri
vere mødte frem. Lensmendene var paa disses side, og rodemeste
ren brydde ingen sig om, mens veiinspektøren blev truet med prvZl,
Broer styrtet sammen af mangel paa tilsyn og blev liggende urørt
3,al6vi«. Naar bare hest og maiiH Baavi6t paa anden maa^s kunde
komme over elven n^su livsfare, var det nok. Livs og bekke skar
ind paa nyfærdige veie. Under mer end den sedvanlige vandstand
stod veiene under vand. Det hele betød med andre ord, vild uor
den. — Med hensyn til nybygning ak veie foraarsaget for knapt
budget, at broer blev bygget bare for —20 aar. Under samme
hensyn blev ogsaa nye veie bygget. Efterslegten fik sørge for sig
selv. Efter et par aars forløb kunde det hende, at bare fundamen
tet af nybyggede veie var tilbage. Forat slippe mest mulig med
snebrydning, blev veiene anlagt, hvor vind og veir bedst kunde fyge
afsted med sneen. Trods stigningsforhold, blev fjeldgrund anvendt
som et billigere veifundament. Til andre tider blev vei anlagt paa
blød myr med staure over som kjørebro (f. eks. over Dovrefjeld),
hvor dette faldt billigst. Forøvrig blev veien lagt «efter næsen»,
op og ned i bølgegang. Lakksrns var saa bratte, at «man kunde
bide i dem». Afgrøftning o. and. spurgtes der ikke efter. — Om
bygningsmaaden heder det til eks., at «enkelte Steder i Fjeldbyg
derne maae Bierget udhugges til de saakaldte « Kleve>, paa hvis
udhældende Side sættes Rækker af Lægter, som kaldes Huld
’) Det tåger sig i nutidens øine eiendommelig ud, at banede veie langt ned-
over i tiden ikke var at opfatte som en samtidig selvsagt anvendelse af
hjul. Provst Hveding, Lindaas, død for kun faa aar siden, fortalte saa-
ledes forfatteren, at han paa feriereise som student hjem fra Christiania
til Bergen benyttet hesteryggen. Vistnok kunde han for en kort strek-
ning erholdt «karre», men den var ham for dyr at leie. Endvidere red
sogneprest Lyng, Faaberg, i midten af det 19de aarhundrede til anneks-
kirken paa Lillehammer (iført prestekjole). At eie karjol var en luksus,
som bare de rigere embedsmænd havde raad til. En amtmand i Christi
ans amt udtalte indignert om indførelsen af karjol paa bygden, at han-
«nok skulde faa bonden udaf karjolen han». Bønderne i almindelighed
betragtet forøvrig karjol som en «hesteplage» fremfor ridesadlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
