Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
eller Handtræer. Ere Biergene bratte eller steile, maae der gjøres
Galder eller Hængebroer ved Biergets Side». Som den farligste
og vanskeligste postvei omtales «dsn med den lange UNnZedroe i
Valders. Dog ere de 6 Miile fra Maristuen til Lærdalsøren paa de
fleste Stæder baade fælere og farligere.» — Veienes fremkommelig
hed blev herefter. Svingene var saa knappe, at man med heste og
kjøretøi for to styrtet udfor, fordi hestene trykket hinanden udover
veibanen. Mellem Larvik og Stavanger var veiene ufremkommelige
for reisende ved større regn- eller snefald i de 6 vintsrmaaiie^Sl,
samt desuden paa grund af tNlszrsp og lign. ufremkommelige
ogsaa høst og vaar. Hvor der enkelte af byerne imellem, f. eks.
Risøer og Flekkefjord, var bare kløvvei selv som postvei og hoved
vei, kunde denne være saa brat, at «Kløvhestene styrtede baglængs,
naar de Kik opoverdakke og Btu^ecle koldvtts, naar de Zilc nedfor,
hvis man ikke støttede dem ved at holde dem i Halen.»
Dette var veivesenets arv i 1814 fra Dansketiden. En til
stand som endnu i et halvt snes Hg.r maatte vedvare, inntil vi
24de juni 1824 fik vor første lov om et mer fremskre
det veivesen. Loven gjaldt hele riget søndenfor Namsos. Nor
denfor forblev forholdene, som de var. D. v. 8. fremdeles intet
andet befordringsmiddel end baadskyds, eller aller nordligst tillige
«renskyds». l) Ide i disse landsdele saa hyppig stedfindende
uveir betød dette med andre ord aldeles ikke at kunne komme frem.
— Særlig i den første tid efter loven blev -der i det hele arbeidet
med kraft. Og ikke mindst i det vestenfjeldske Norge kom veifor
holdene til forholdsvis at bedre sig. 2) Efterhvert senere var der
imidlertid indtraadt en slappelse. Værre enda var det, at man
samtidig med nedgangen mistet troen paa overhodet at kunne
x) Karakteristisk for samfærdsforholdene nordpaa, maatte U. F. Lange (senere
rektor paa Lillehammer) for fra Tromsø at kunne indtage sin plads paa
stortinget selv i 1845 foretage reisen til Christiania over Sverige om
Stockholm. Til reisen medgik 2 maaneder.
2) Veibyggeren capitaine Finnes navn er banebrydende for denne vei-
periode. 81. andr. blev veien over Hemsedal bygget. I tilslutning til
denne optages til belysning af datidens veiliv: Som den første med
4-hjuls vogn, kunde Frølich vaage sig frem paa den nye vei over Hemse-
dalsfjeldet. Hans hustru og hendes søster var med. Da manden paa
fjeldet paa Bjøberg fik øie paa den uvante, storartede doning med to damer
i, udbrød han forfærdet: «Der har du tat paa dig et skarve arbe’ Frølich.»
Veiperiodens storverk er Finnes Stalheimskleven, samt hans om-
bygning" af Vindhellen, udført 1841—43. Veipartiet Vindhellen be-
tegner iøvrig et helt stykke lokal veiudviklingshistorie i Norge helt fra
tiden før 1177 (Sverres tog over Filefjeld til Lærdalsøren).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
