Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
faa gode veie i Norge. Naturlig kunde denne mistvivl ogsaa
være, for3aavidt som indtraadte fremskredne begreber om veibyg
ning fuldstendig havde blottet manglerne ved veiene særlig fra
periodens første tid. Forholdene belyses ved presseudtalelser som
disse:
«Enhver veed, at det er et ganske sjeldent Tilfælde, at disse
Veie naturligen følge Dalførene og Elvenes Løb, men at de næsten
overalt K32S i bratte Kleiver først et halvt Tusinde Fod op og der
paa ligesaa dybt ned igjen. Af den Art er f. Eks. Vindhellen, der
(før Finnes omlegning) er anlagt i maaskee et Tusinde Fods Høide
opad Fjeldet og ligesaa langt nedad de bratteste Styrtninger. Den
ligner «Vaarßti6n» x), men er meget værre, to^aavi^t som Driva kan
befares paa lisen i den værste Aarstid. Vindhellen er paa denne
Tid derimod opfyldt af Issvul, saa den ofte kun kan passeres af
Gaaende og Ridende. Det hænder hyppigt, at den Reisende maae
sætte sin Vogn igjen oppe paa Kleiven, fordi der ikke er nogen
somhelst Adgang til at bruge den nedad de uhyre speilblanke Styrt
ninger. Før denne saaledes beslutter sig til at overlade sin Eien
dom til Fremmedes Varetægt og underkaste sig alle Besværligheder
af selv at fortsætte Reisen til Bergen uden eget Kjørtøi, har han
naturligviis udtømt alle Forsøg. Men det er ligeved ugjørligt at
faae en tung Vogn nedad Kleiven, enten ved Hestekraft eller Menne
skehjælp. Enkelte Reisende have endog maattet udsøge de stærke
ste Karle og anmode dem vakkert, som det hedder, om med Liner
at faa transporteret selv en Kasse nedad, da saadant Arbeide egent
lig er forbundet med Livsfare, som ikke saa ligetil kan anslaaes i
Penge. Vi have ladet os fortaelle, at man antager, at de Heste,
som jevnligen gaa i Skyds i Vindhellen, ikke kunne holde ud meere
end to til tre Aar. Der gaaer neppe nogen Vinter hen uden at en
Hest bliver slaaet ihjel. Den Reisende selv maae stundom med
Fare for Livet krybe nedover lissvullen.» —Om Veistykket mellem
fjeldstuerne Nystuen og Maristuen (s. 103) indeholder pressen lig
nende skildringer : I 4000 fods høide over havet i snestorm maatte
den -reisende være glad ved overhodet i lyse at kunne klare den
éne mil mellem disse skifter. « Bondestatistiken oplyser», skrives
der endvidere, «at Filefjeld kræver mindst et Menneskeliv om Aaret.
Og Bakkene ere Baa bratte, at Hestene under den nmaadslizs Vægt
om Sommeren sprænges, og om Vinteren, naar Veien er blank af
Holke, under Lassets Slingring drages ud i Afgrunden.» — Om
mistroen paa forandring i disse forhold ved tidsmessige kommuni
kationer, skrives, omend i en anden forbindelse, .at: «Papiir maae
betragtes som et bekvemmere Omsætningsmiddel end Metal. I sær
deleshed maae dette altid blive Tilfældet i Norge, hvor macademi
l) «Vaarstien kan ikke uden ÆDgstelse passeres, selv om man leier et
dobbelt Antal Heste.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
