Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
serede Veie, Jernbaner og Canaler hverken ere opstaaede eller nogen
sinde ville kunne opstaae i nok saa ringe Skala, formedelst Lan
dets store Udstrækning og cuperede Terræn.»
Trods mishaabet om gode veie fik vi imidlertid — i forbindelse
med Fredrik Stangs navn og i 8Hinnen^ med, at veibevilgnings
myndigheden fra kongen og amtmendene var gaaet over til stor.
tinget, amtsformandskaberne og
herredsstyrerne selv — den neste
veilov af 15 de september
18 51 med et fuldt tidsmessig
veivesen tilfølge. *)
Med veiene til og fra hoved
staden selv stod det før veiloven
af 1851 ikke bedre til end an
detsteds i landet. Vistnok førte
der veie i alle retninger til og
fra byen, men alle var de om
trent li^e stupbratte. Der var
en uendelighed af bakker. Kal
det «Kongeveie», betegnet de
desuagtet «bakker», «kneiker»
«kniper» eller «kleiver». Om
trent lige ufremkommelige var
Statsminister Fredrik Stang.
de ogsaa i de tre fjerdedele af aaret, og ikke alene paa grund
af selve veilegemets ufuldkommenhed, men ogsaa paa grund at
overfald af mennesker og ulve. Paa Strømsveien var «Planke
kjørerne» «værre at have med at gjøre end Udyrene.» God tid,
som folk i almindelighed havde, hasted det heller ikke med at
kjøre tilside for andre kjørende. Posten blev alene i saa hen
seende respektert, hvorfor Frølich som en from list paa sine
reiser stedse havde et posthorn hengende i en snor om halsen.
Et par toner af dette undlod aldrig uden hefte og krangel at
øve Hen tilsigtede virkning til klart farvand. Ogsaa med hensyn
’] Mens trangen til veie var nærved uendelig, men midlerne til at faa dem
smaa, fandt man paa det utrolige for paa nærsagt hvilkensomhelst maade,
særlig uden den saa kostbare fjeldsprengning, at opnaa dem. Soot op
taMt Bi»2lecleB et slags «ll^^«u<ls veie», bygget af «2sttsrv» (o: fly-
dende øer\ opdelt med sag i lengder af veiens bredde, og som veila^ dekket
af kavler, rosentorv og sand. Toryen, som vokste sammen til én masse,
kunde bære flere lieBteleB ad gangen og raadnet aldrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
