- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
480

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

>
480
altid var tilstrekkelig vand, og videre langs Akerselven og forbi
«Kongens Mølle» ned til Bjørviken. Endvidere fandt kommis
sionen, at man ikke burde nøie sig med kardar^ bare til
Strømmen, men burde fortsette denne videre nordover ad «Nøg
len til Mjøsen», Glommen og Vormen, helt frem til Mjøsen.
Den formaaet derfor Bagge til at foretage videre undersøgelser.
Disse som blev gjort i forening med Anker og paa dennes be
kostning, førte til det resultat, at dette arbeide kunde udføres for
bare 400,000 rclir., mens den aarlige trakk, som k^rd^i-^si’6iß6n
vilde indspare — 72,600 heste- og 40,300 kjøredagsruter — dylsd
løb sig til 70,009 i-Hli-..
«Gevinsten ak dette Oanai-^uiNZ, » udtaler Bagge i sin egen
indstilling af 28. oktober 1805, «synes derfor at bli lønnende, Virk
ningen deraf paa Landets Industrie upaatvivlelig. Men Vanskelig
heden, at tilveiebringe den uHkorHrenHes store Sum Penge og det
betydelige Antal Arbeidere, turde dog lægge Hindringer i Veien
derfor.» Naar hans ønske imidlertid allikevel var, «at Anlægget
maatte kunne bringes paa Høide med «Trollhætte-Compagniets Ind
retning», saa udfordredes hertil Regjeringens økonomiske Tiltræden.
Særlig da hele Anlæggets Kostende, 2,550,000 Rdlr. vistnok ikke
vilde kunne tilveiebringes ved privat BudBkription, da dette var
ulendt for de fleste ak Landets Indbyggere.»
Under 8. d. afgav Anker sin «aparte» indstilling, som inde
holder, at kanalen mellem Christiania —Nitsund ved udvideoen til
Mjøsen vilde vinde saa überegnelig meget, «at her slet Intet er at
betænke sig paa. Kan man det Ene, saa rna a man kunne
det andet. Canalers Gavn er saa væsentlig, Baa uimodsigelig og
erkjendt, især i et Land, hvor Folkemængden er tynd, Strækningerne
saa vide, Leiligheder til nye Næringer saa mange, eget Føde-Product
saa lidet, Trang til fremmede» saa raabende, og den nu brugelige
Førselsmaade saa fordærvelig for Sæder, Agerdyrkning og huuslig
Flid, at svarede Canaleu end ikke Regning i arithmetisk Forstand,
burde den dog anbringes, saavidt offentlige og private Fonds for
maaede. Den Nytte, man ikke kjende r, turde i Tiden
meget overgaae den, man kan beregne.»
Kommissionens endelige indstilling af 5. mars 1806
og budgetoversigt for anlegget fra Christiania til Mjøsen
stillet sig, i rdlr: Anlegskapital, 2,550,000. Aaarlig udgift, 158,400.
Overskud, 33,405,80. Hvoretter anlegskapitalen skulde være indbe
talt i 32 aar. «Med tnld Overb e v i i s ning og Tillid,» til
raadet kommissionens flertal hele anlegget. «For 3—43—4 Tønder Guld
kunde man gjøre mere end 20 norske Mile seilbar imellem Chri
stiania og Norges frugtbareste og rigeste Egne. » «Tillige,» fortsettes
der, «kunde efter al Rimelighed Canalen udvides til Vinger, hvorfra
Glommen uden synderlig Hindring vilde kunne roes med Baade til
Elverum i Østerdalen.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0468.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free