Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Spørsmaalet om hvorvidt kanalen som sit endelige resultat
vilde gavne eller skade, besvarte kommissionen med, at den
saavel for moralitet som for industri og kultur vilde være gavnlig,
«og en af Anlæggets Velgjerninger vil ustridigen vorde den, at rive
Bondestanden ud tra den for Jordbruget, VirlcBoinne<lsn og National
Characteren under saa mange Hensyn skadelige Kjørsel, der om
skaber en kraftfuld Folkeslægt til Dagdrivere og ved den sig uhel
digviis mere og mere udbredende Brændeviins-Drikken opsluger For
deelene paa en for Helbred og Sædelighed lige ødelæggende Maade,
og gjør Kjørerne frække paa Landeveiene, men trevne, lade og
misnøjede hjemme.» — Spørsmaalet om hvorvidt de til vasdraget
for tiden tilstødende Bko g e, eller ved senere forføininger ogsaa
andre skoge, ikke vilde være udhugget inden 32 aar, og en kanal
3c1a1e668 vil<3s komme til at ligge uden nytte, besyartes med, at
«Norges Skove vistnok ved ordentlig Behandling vil være uud
tømmelige, og ialfald i 32 Aar ikke være n6tsnit6. Anderledes om
der fortsættes med uvorren Behandling som f. Ex. med Braate
brænden til at avle kun nogle stakkels Rugax. » — Anlegskapitalen,
slutter indstillingen, burde tilveiebringes ad privat vei gjennem
aktier, garantert af staten, som ogsaa burde gjøre forskuddet.
Medlemmet Bull fraraadet som kommissionens mindre
tal anlegget. 81. a. fordi dsnclerne, tilvant med sine indtsZtsr,
trods kanalen alligevel vilde komme til at fortsette med kjøringen
til byen. Desuden var anlegget for dyrt til at lønne sig. Heller
ikke vilde kanalen formåa at føre a 1 trelasten frem. Anlegget vilde
dertil komme, for faa folk tilgode i forhold til den anvendte sum.
Mindre end en fjerdedel af summen, anvendt til almuens oplysning
vilde gjøre überegnelig mer nytte. I ethvert fald fik sagen bæres
frem ad privat vei «gjennem et Selskabs Oprettelse til hvilket Hans
Na^SBt2LtB OaBBS kunde komme til H^Nlp med et passe l^snAsiaan
mod tilstrækkelig Sikkerhed.» Under enhver oN2Bt6ncliZlls6 burde
man hefte sig bare ved farbargjørelse fra Mjøsen til Øiern.
Med krigen i 1807 faldt imidlertid hele spørsmaalet, — for
denne gang. Snart efter blev det igjen optgA6t og efterfulgt
2^f en hel rekke korBS>F, in6^aasii66 og energiske, omend for til-
BiciBt alle at blive frugtesløse.
Første fornyede forsøg var i 18 11. Christiania tenktes
forbundet med sagbrugene ved Strømmen med en kanal. Men
uden resultat. Neste gang, paa rigsforsamlingen PH», Eidsvold
1814, blev sagen atter reist, men uden at man fandt tids
punktet for gjennemførelsen beleilig. I 1815 udstedtes en
«Snbscriptionsplan» for et T6 k r at-Anlæg fra Christiania til
Strømmen i forbindelse med farbargjørelse af vasdraget fra
Strømmen til Mjøsen og Vinger. Overslagssummen var 1 mill.
31 — F. H. Frølich og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
