Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
486
og vandstanden mindre variabel, var usikker i sine resultater,
overslaget uxaali66iiF og et vilkaarlig uddrag at oberst Vrien
sons, uden at han havde sat sig grundig ind i dette. Soots ideer
var heller ikke klare. Og med denne afslutning forblev det efter
52 aars arbeide for vandleisforbindelse mellem havet og Mjøsen.
Saameget mer maatte kanaltanken fra nu a,k opFiv6B. som Ni63
voldsbanen nu var besluttet.
En anden sag var det derimod, at man nu var kommet md
paa tanken om at farbargjøre (blommen til Kongsvinger og her
igjennem faa forbindelse med Eidsvoldsbanen. Undersøgelse fra
det offentliges side blev i denne hensigt foretaget, og forslag
fremlagt den 6 januar 1857, mens spørsmaalet imidlertid blev an
derledes afgjort, nemlig ved Kongsvingerbanens anleg. — En a,t
gjørelse som imidlertid ikke kom, som det kunde tenkes, til alde
les at slukke tanken om tard3r^sr6iB6 at (^lomm6n, men som
derimod atter vakte denne tillive igjen i form at ønsket om en
farbargjørelse af elven nordenfor Kongsvinger og opigjennem
Solør og Østerdalen. Med denne mulighed for øie blev der ogsaa
i 1858 ahstillet en generalundersøgelse helt op til Tolgen, men
for at spørsmaalet senere ikke mer skulde fremkomme.1)
’) Inden «kanalperioden« forlades, vil vi dvele ved flødningsinspektør
E. 80 ot, som med saa megen rette bærer sit tilnavn «den utrettelige».
Han var en af renæssancetidens «nyttige» fremskridtsmend til fordel for
samferdsmidler paa sit, eller vandleiskommunikationernes omraade. 81. a.
er ri^etB første LirlLeauleZ luelieiu VlcjNrvau^eu og Guldtjernmo-
dammen i Smaalenene knyttet til Soots navn. Et anleg med 13 «kob-
lede» sluser og udført af Soot for bare 6 000 spd., laant af staten mod
kaution af Fredrikshaldske trelasthandlere. Arbeidet blev paadegvudt i
1846 og indviet 20 juli 1849. Hensigten var forbedrede forhold for tøm-
mertrafiken fra sjøen « Skjærvangen idet det tidligere ikke lønnet sig at
hugge andet end grovt tømmer. Til kanalen var knyttet en jernbane i
82 fods lengde. Keferatet fra indvielsesfesten er i flere henseender af
interesse: Indtil 2—30002—3000 personer langveisfra deltog. Først BainledeB man
i en at Soot opført pavillon, livorn«Bt efter en frokost 100 personer gik
ombord i en baad ved navn «Dromedaren». Her holdt pastor Faye talen
og navnet kanalen med »Engebret Soots Canal». Efterhvert som slusene
passertes paa turen opefter disse, blev der sunget, holdt tale og ved-
kommende sluse navnet. Saaledes: «Norge», «Oscar», »Sverige», «Consti-
tntionen», «I.enBinand Haneborg» m. fl. Lredderne var tuldt deBat med
mennesker. Komne tilbage, holdtes middag i pavillonen for flere hundrede
gjester. Taler blev holdt, ledsaget af for anledningen tortattede Bange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
