Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
i-
Jernbaneforbindelse mellem havet og Mjøsen.
Under vandleisundersøgelserne for forbindelse mellem havet
og Mjøsen var, omend mer i forbigaaende, tanken ogsaa paa
j ernveisf orbindelse kommet frem. Første gang var i finans
departementets ordre til kanalinspektoratet af 10 juni 1826, om
undersøgelse ogsaa Myrullen for kanal) for «Anlæg af en Jernvei
fra Christiania til Eelingsund med dertil hørende Transportmidler.»
En he ste bane (—(— som et spøgelse vender denne overgangs
tanke senere stedse tilbage til at forhindre lokomotivbane —) er her
tenkt. Neste gang jernveisspørsmaalet kommer frem, var da kanal
og havneinspektør Johnson, polakken Waligorski og løitn. JFalsen
19 september 184 paa det offentliges vegne paabegyndte en
undersøgelse for jernbane fra Christiania til Øieren og derfra til
anleg af bane eller chaussee til Eidsvold, Minne eller til Byru ved
Mjøsen. Igjen neste gang var, da Johnson under disse under
søgelser blev indbudt til at møde C. Egeberg paa gaarden Stals
berg 15 november 1843 til konferance med løitn.trn. Eæder og
Wergeland, som af «nogle Christianialastehandlere», hvoriblandt
særlig W. Egeberg & Co., var anmodet om at nivellere linjen
til Strømmen eller Øiern fra Christiania. Det følgende led i
jernbanetankens udvikling var — foranlediget af andragende fra
Johnson samt lastehandlere i Christiania — nedsettelsen af en kom
mission ved kgl. res. af 16 juli 1845: Den anden store kom
munikationskommission. Dens mandat var at gjøre forslag
om et «Communicationsanlæg (kanal-jernbane) imellem Christiania
—Øiern—Mjøsen.» Kommissionens medlemmer var amtmand
Nlsinionen, oberst (^Hrdsn, Schweigaard, in^.isitn. Hæder, laste
handler Guldbranson. Ingeniører var : kapt. Waligorski, ing.løitn.
Røyem og Johnson. Paa foranledning af Oscar I, som nu havde
Midt paa bordet var placert en hel stegt kvige med forgyldte horn og
med kniv og gaffel i munden. Efter endt middag blev denne baaret nd
og overgivet den forsamlede mengde. Senere var der bal inde og paa et
lagt gulv nde. Festen våred til den lyse morgen. Musiken blev udført
af et orkester, bestaaende af bygdens bedste gaardmandssønner, der havde
lært i Fredrikshald. Hjertelighed og munterhed preget det hele. «Besyn-
«^ei-ii^t var at see en Baa stor Mængde Mennesker forsamlet paa et ellers
saa øde Sted», slutter referatet.
Ogsaa «Fredrikshaldskanalen» er knyttet til Soots navn. Anlegget
blev forberedt 1852 og taget i brug 1856.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
