Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
november s. a. blev givet Crowe tilsagn om at, saafremt et aktie
selskab blev dannet inden 6 maaneder efter en plan, som var an
tagelig, og saafremt sikkerhed for planens udførelse blev tilveie
bragt, vilde et overordentlig storting blive samkaldt og et lov
forslag om koncessionen fremlagt for dette.
De betragtelige indrømmelser for Crowe fra statens side bestod
i : Ekspropriationsret, eneret for 50 aar til jernbaneanleg mellem
Christiania— Øieren samt Mjøsen, fortrinsret for sidelinjer, skatte
frihed samt en begrenset toldfrihed. Statens rettigheder bestod i:
Anleggets fuldførelse inden fastsat tid eller overdragelse til staten
at bygninger, matsriel m. v. kktsr takst, toi-uHsn terræn, planering
m. v. nH6Q vederlag. Samt sndviHsre i ret til kontraktens fornyelse
paa andre 50 aar, ret til indløsning af anlegget efter de neste 50
aar, approbationsret af kongen for person- og godstakster, ret til
linjen for befordring ak post, ki-i^Bti-aQBpoi-t6l o. lign., samt ret til
forskjellige driftsbestemmelser.
Trods forlengelsen af kontrakten paa Va aar, fik Crowe imidlertid
ikke dannet aktieselskabet. Hvorimod han opfordret Eobert Ste
p hen son 1) til undersøgelse af terrænet for jernbanelinjen. —
Under 12 januar 1848 afgav Stephenson rapport:
Af omkpstningerne, som udgjorde 420 000 £ (1890 000 spd.),
skulde staten overtage en tredjepart (675 000 spd.) uden adgang til
udbytte, før dividenden af de øvrige 1215 000 spd., som tenktes til
vkikbra^t ved privat BudBkliptiou, oversteg 8 pet., og at dette subsi
diære n6bvtt6 kun skulde tilfalde statskassen inntil en grense at 4
pct., efter hvis opnaaelse det overskydende skulde fordeles forholds
vis paa begge dele af Anlegskapitalen.
Herimod tilraadet imidlertid jernbanekommissionen under
13 8. m. «med sin Overbevisnings fuldeste Styrke»,
x) Stephensons komme til byen i september 1846 Mistes som en lykkelig
begivenhed. Pressen skriver: «I løverdags Aften ankrede her paa Havnen
et engelsk Dampfartøi medhavende Mr. Stephenson med Assistent, der
skulde unci6i-Be>B^ det piojeotsrelie Jernbaneanlæg fra Christiania til Mjø-
sen.» — En uges tid efter ankomsten holdtes der fest for ham i Hotel
du Nord. Der refereres: Der var 50 deltagere. De indbudne var, foruden
Stephenson, Ridder, consul Crowe og John Crowe. Statsrevisor Daa, som
holdt festtalen, udtalte, at «Ideen om Jernbanen begynder ogsaa i Norge
at blive et Factum.» Stephenson udbragte en skaal for Christiania og
dens indbyggere. Han havde i mange aar ønsket at komme til Norge,
bl. a. for dets naturskjønheds skyld. Dagen efter reiste han med sit
dampskib til Bergen og vijde herifra reise til Gøteborg, hvor han tenkte
sig at treffe Crowe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
