- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
491

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

491
at den norske stat for egen regning skulde overtake anleg
get at en lokomotivbane som en landsgavnlig sag og indstillet paa
en stortingsbevilgning i dette øiemed paa 1 900 000 spd. samt paa
optagelse at et statslaan paa IVa mil. spd., — eller subsidiært
paa tegning af aktier for Va mil. spd. for statskassens regning for
at tilskynde til at faa dannet et privat aktieselskab til at over
tage anlegget.
Med kgl. prop. af 13 april 18 8 herom o : anleg at en lokomotiv
bane for norsk regning, indtraadte nu jernbanetanken i en ny og
aktuel phase. Undersøgelsernes tid var afsluttet.
DiBiiNBBioH.
Samtidig med de mange og langvarige undersøgelser og for
handlinger reiste der sig ved siden af og særlig henimod tiden for
afgjørelsen en vidstrakt diskussion, offentlig og privat, fra hytte
til slot, om «det store spørsmaal». 81. a.: Hvor skulde linjen
for den nye havforbindelse velges, Fredrikstad—Mjøsen eller
Christiania Mjøsen? — Skulde kanalisering velges? — Skulde
hele strekningen, hvad enten med udgangspunkt fra Fredriksstad
eller fra Christiania kanaliseres, eller skulde bare Vormen og
Glommen ned til Øiern kanaliseres og derfra bygges et nyt vei
anleg videre ned til byen? — Eller skulde der istedetfor
dette heller anlegges bane, skulde denne være at sten eller
jern. — Skulde den anlegges som hestebane, eller skulde
man vaage at tåge skridtet fuldt ud og bygge lokomotivjern
bane? — Men var det med vore norske terrænforhold over
hodet mulig at faa lokomotivjernbaner istand? — I hvilken
udstrekning burde for tilfelde dette ske: bare fra Christiania
til Øiern, supplert med kanalisering frem til Eidsvold, eller skulde
det ske for hele strekningen Christiania Eidsvold? — For hvis
regning burde lokomotivbanen bygges, for helt norsk regning
som statsbane, eller som privatbane for engelsk-norsk regning og
med støtte at den norske stat?
Den ottentli^e noveddiBl<nBBion i preBBen aadneB i Morfen
dladet 10 inarB 1845. I en artikel, « Vort d!oininnni«atioNBVWB6NB
nnvLkrende Vtandpnnkt, Baint nvad der med 2enBvn til dette ineBt
drunde komme i Letra^tninF», nevdeB dl. a.:
Krogkleven burde ikke komme i betragtning med omlegning,
inden det forestaaende store kommunicationsarbeide var fuldt ferdig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free