- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
496

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496
ved Siden af Vandveien, hvilke begge desuden om Sommeren komme
til at eoneurrsrs med ninan6sn. Hele denne Uensartethed i Com
municationsmidlerne vil blive for kostbar tor Transporten. — Men
selv om der kunde lægges Vandvei hele Veien fra Mjøsen til Strøm
men, saa er denne farbar bare 7 Naans6sr at Aaret; og vclsrliZsrs
kommer hertil, at Canal kan der overhovedet ikke IWZ^6B insllsin
Strømmen og Christiania, her maa der bygges Jernbane. Baa Lsuks6
kan der alene o^>ua3,Sß ved Anlæg at Jernbane hele BtrNk
n i ngen luslism Christiania og N^e,Bsn. Jo iNUZsrs Jernbanens 116
strækning er, desto mere lønnende er den ogsaa, idet Udgifterne
ved Driften er forholdsvis kostbarere for en kort end for en lang
Strækning.
«En anden Sag kunde det være,» fortsetter brochuren, «at me
dens en Locomotivbanes Kostende for hele Linien vil andrage til
1544 300 Spd., vil Jernbane og Vandvei med Chaussé koste
1320 000 Spd., eller 220 000 Spd. mindre. Men saa er paa den
anden Side Transporten billigere med Jernbanen. Hvorfor da vNl^s
den slettere, kostbarere og langsommere Oounmmioatiurl, der dertil
upaatvivlelig engang i Tiden vil blive ombyttet med den bedre. Er
det mueligt at tilveiebringe den for Jernbane og Vandvei fornødne
Sum, maa det ligeledes være mueligt at tilveiebringe 220 000 Spd.
mere, — ja det maa være aldeles vist, da den større Sum vil for
rente sig bedre end den mindre.
«Men hvorledes,» opstilles dernest spørsmaalet, «vil imidlertid
en Sammenligning mellem en Locomotivbane og en Heste
bane stille sig, begge for den hele Linie. Veiliniens Retning,
Underbygning, Bredde, Skraaningen m. m. vil stille sig om
trent ligt med Hensyn til Omkostninger af selve Anlægget. Med
Hensyn til Trækkraften vil denne beløbe sig til 1 Spd. 91 Skill. pr.
Ton for hele I^inisu for I^oooinotiv^ratt for Gods, men for Heste
kraft derimod vil Udgiften pr. Ton blive 2 Spd. 13 Skill. Med
Hestebane vil imidlertid ikke kunne paaregnes synderlig Person
transport. Personerne ville foretrække Landeveien, og hermed vil
den endelige Udgift pr. Ton for Gods med Hestebane blive endog
2 Spd. 41 3/o Skill. Hestebane vil saaledes blive 42 Skill, dyrere
pr. Ton, eller aarlig 37 100 Spd. fremfor I^oooiuotivdausn, Men her
til kommer, at Hestebanen ikke kan være enkelt Linie, men dob
belt, hvilket vil medføre en saameget større Anlægskapital, større
Forrentning, Vedligeholdelse m. V. Tages der endvidere i Betragtning,
at Anvendelse af Locomotivkraften vil gjøre det nærværende altfor
store Hestehold unødvendigt og derved directe give et Fremstød til
Qvægavlens Opkomst, at den vil overføre al den Arbeidskraft som
nu spildes paa Landeveien, paa Agerbruget og anden nyttig Industrie,
saa synes det paa det klareste beviist, at der ikke kan blive Tale
oin Andet end en Locomotivbane mellem Christiania og Mjøsen, som
den i enhver, saavel commerciel som i statsøkonomisk Henseende
fordeelagtigste. »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free