Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498
blive hel norsk eiendom. Selv at forsøge os frem med anleg og
drift vilde blive meget kostbarere.
Med den kgl. prop. af 13 april 1848 var jernbanesagen gaaet
over til at være et aktuelt spørsmaal, fra nu af gik den til
realbehandling i stortinget. Propositionen gik ud paa, at «en
del af et optagendes statslaan (s. 210) i tilfelde skulde anvendes
til at paabegynde for statskassens regning anlegget af en jern
bane mellem Christiania, Øieren og Mjøsen eller Vormen.» Ved
siden 3,k propoBitioQ6n forelaa der et forslag af 29 februar 1848
fra H. Hanneborg og Caspar A. Hanneborg.
Principaliter gik dette forslag ud paa, at et privat Selskab
af norske borgere gives adgang til at tegne aktier til et baneanleg,
Christiania Øiern. Tegnes ikke kapitalen fuldt ud privat, treder
staten ind som interessent. De private aktionærer skal kunne er
holde laant aktiebeløbet af staten mod betryggende pantesikkerhed.
Renter og afdrag, som svares af staten, indtil banen er ferdig mel
lem Christiania og Øiern, bliver at tillegge hver aktieeiers laante
beløb. Naar banen er ferdig, svarer aktionærne selv renter og af
drag med Vao (V3) aarlig. Med hensyn til strekningen, Øiern—
Mjøsen forholdes paa lignende maade. De samme rettigheder og
forpligtelser tillegges det norske interessentskab, som det i finans
departementets forslag er tillagt det engelske, med undtagelse af
at jernbanen alene ifølge grundloven og aktieeiernes beslutning kan
gaa over til statseiendom. Dertil skulde aktieeierne i linjen Chri
stiania—Øiern være fortrinsberettigede til aktier ogsaa i linjen Øiern
—Mjøsen. — In subsidium foreslaaes, at staten ved et statslaan —
forsaavidt ikke aktier i jernbanen optages til Va part af dens ko
stende — selv overtager hele anlegget.
Som «amendement» foreslog Caspar Hanneborg alene, at: anleg
get skulde udføres gjennem privat spekulation med understøttelse af
det offentlige, saaledes at aktionærer i hver aktie skulde indbetale
25 spd., mens staten indtil videre skulde gjøre forskud med 75 spd.,
hvilke skulde tilbagebetales efterhvert med aktiens eget udbytte.
Ogsaa denne fremgangsmaade vilde udelukke mellemkomst af en
gelsk kapital. — Forslaget henviser til banens store indtegter, «naar
Dækket oprulles». 81. a. vilde sildetransporten, som importeres ind
over i landet nordfrå (delvis paa hesteryggen), tåge omvendt retning,
sydfra og nordover. Fragten for en tønde salt kostet hidtil ligesaa
meget fra Christiania til Minne som fra Portugal til Christiania.
Men, udtaler forslagsstilleren: «Nordmændene nære altfor
megen Mistillid til sig selv, naar det kommer an paa
vigtige Foretagenders Realisation.»
Under 26 april 1848 blev forslaget samtidig med den kgl.
prop. tilstillet en speciel komite (d. tredje) paa 11 medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
