Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
(Bretteville, Broch, Schweigaard, Stabell, Ueland m. fl.). — I stor
tiuFst blev efter komiteens indstilling det private forslag 22
august henlagt og propositionen, tillige efter komiteens indstilling
om, at — «intet bliver af nærværende storting at foranstalte» —
ikke vedtaget. Begge enstemmig. — Imidlertid var under 12
august rigets første jernbanelov vedtaget. Den kgl. prop. ,
(efter indstilling fra finansdepartementet) til loven kc»ru<ißHtt6, at
loven skulde gjelde bare for det foreliggende jernbaneanleg, da
der neppe var nogen sandsynlighed for, at loven ellers vilde ka.2.
nogen anvendelse i Norge. Men komiteen i stortinget udtalte
herimod, at loven birde ndvides til «i sin form at kunne an
vendes ogsaa for beskednere foretagender, anleg af kortere jern
veie, indrettede i simpelhed for drift med heste o. lign.» I sin
endelige beslutning tog stortinget derimod hel afstand fra en be
grenset forudsetning for lovens anvendelse og lod den gjelde
under alle koi-u<iß6tnill^6r in<i6ll jernbaneomraadet.
Naar der, undfaldent fra det offentliges side efter lokomotiv-
banens nederlag i tinget, i de nærmest følgende aar blev foreta-
F6t UH^S^oFOiZOr for vandvei mellem Mjøsen og. Øiern og heste
bane mellem Øiern og Christiania, saa førte dette ikke til noget
resultat.
Eidsvoldsbanen og Handelens Venner.
Med stortingets beslutning af 22 august 1848 var altsaa
jernbanesagen stillet i bero. Samtidig var imidlertid stil
lingen blevet desto værre, og ikke mindst for Christiania naaet hen
imod det faretruende. Forretningslivet laa nede, og Baa Buiaat var det
bevendt med dette, at byens eneste betydelige forretninger, tre
lasthusene, endog havde gjort alvor af at forlade byen og flyttet ned
til byerne i Smaalenene. Christiania var blevet en «soldater- og
studenterby», og dens eksistens som hovedstad stod ligefrem for
tur til at blive nominel. Særlig var nedgangen begrundet i den
Baa sterkt aktaFSnHs tr6iaßtslißvort over byen. Mens saaledes
Christiania i 1804—1806 udførte meget over dobbelt saa meget
last (31060 lester) som Sarpsborg OF Fredriksstad (13 212), var for
holdet gaaet ned til, at der i 1849 fra Sarpsborg og Fredriksstad
udførtes omtrent en halv gang (37 608) mer end fra Christiania
(24 450). Fremfor at føre trelasten landeveien fra Strømmen til
Christiania faldt det nemlig billigere at lade denne Faa vaß6raFß
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
