- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Første del /
500

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

500
veien til Fredriksstad. Ja, landtransporten, Christiania Strømmen
var saa kostbar, at Lian sagbrug (ved Bundefjorden) var tvunget
til at lade tre fjerdedele af sit tømmer gjøre en elvetur gjennem
Øiern—Glommen—Sarpsfossen—Fredriksstad, eller 17Va norsk mil,
for igjen 12 mil at fortsette havveien opover Christianiafjorden
forat undgaa landeveiskjørslen I’/3 mil. Heller ikke havde sag
Kjobmand F. H. Frølich.
(Fra 1840-aarrae.)
brugseierne langs Akers
elven i aarrekker overhodet
paa nogen maade kunnet
faa hovedmassen af sit tøm
mer fremkjørt landeveien.
Med disse mørke forhold
for øie var.det, at tanken
paa en lokomotivbane, saa
vidt vides, for første gang
var kommet frem. Det
var under en at Frølich søgt
konferance med Schwei
gaardilB39. Frølich havde
paa sine udenlandsreiser
ikke ladet sig gaa forbi,
hvilken overordentlig nytte
for økonomilivets udvikling
de dernede fornylig aab
nede lokomotivbaner alle
rede straks udøvet. Bekym
ret over næringslivets sør
gelige tilstand i Norge,
havdehan grebet tanken om
lignende baner som bote
midlet herhjemme. Nær-
mest laa det at skaffe hovedstaden et opland og oplandet en hoved
stad gjennem et saadant baneanleg mellem Christiania og Eidsvold.
Repræsenterende det aabne vindu udåd, forelagde han Schweigaard
sine tanker herom. Men Bvar6t blev: Tror de, jeg vil være med paa
at nedgrave millioner til ingen nytte i jorden. De bør heller ikke
for deres egen skyld fremføre slige tanker. Norge faar aldrig jern
baner. Kanaler er det en anden sag med. —Og hermed var det for
dlev6t. I^aar ikke engang BH^6i^aar6 liav66 hans forstaaelse, var tan
ken foreløbig haabløs ; men gjemt er ikke glemt. Da statsmag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/1/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free