Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
Omraadet indenfor den første drift blev ikke uden vanske
lighe d e r. Til disse hørte forstaaelsen ak nevnte § 7 i kontrak
ten. Dissensen blev imidlertid løst med en overenskomst i septem
ber 1854 om, at entreprenørne mod 50 £ aarlig pr. engelsk mil
skulde overtage ogsaa istandsettelse ak almindelig slitage, samt om at
disse, istedetfor efterhvert at fornye skinnegangen, engang for alle
skulde levere 20 tons skinner (—(— der medgik for driftens regning
yderligere 200 tons —), endelig skulde spørsmaal om, hvad der
skulde henregnes til slitage, undergives Stephensons voldgift. — En
anden vanskelighed ved den første drift var manglen paa fornøden
driftskapital, hvorfor direktionen efterhvert maatte optage laan paa
aktieselskabets vegne. En vanskelighed, som ikke blev afløst, før
stortingsbeslutning af bU 63 gav banens direktion adgang til at
optage et laan paa indtil 225,000 spd. mod pantsettelse at hele
anlegget. — Atter andre og ikke mindre betydelige vanskelighed< r
bestod, omsutl som «barnesygdomuie», i, at det saagodtsom hørte
til dagens orden, at togene gik af sporet. Heller ikke vilde folk
gaa af veien for disse, saa der idelig maatte stanses op. Dertil
var bremseapparaterne iifuldkomne. Paa den sterke stigning Bryn—
Christiania lod de sig saaledes ikke styre, 83a farten her nedover
var liZekrsm vilcl. "lrsdrosriis var svage, og kunde det hende, at
en enkelt ramlet ned, just toget var passert. I passagervognene
var det saa koldt, at folk kunde forfryse sig. Paa grund af tele
løsning maatte driften stykkevis helt stanses i april 1855. Først
i 2det driftsaar blev driftsreglement udferdiget.
Tyngden af godstransporten gik i de første aar
til Christiania, 85 pct. Af 29 forskjellige slags varer u^^oicle
trelasten den største transport, i første driftsaar 83,000 tons. A f
poteter blev der i samme tidsrum transportert 66,657 centner (til
brænderier), af brændevin 61,700 c, forskjellige kornsorter 57,242 c.
og ak melk: 0. — Af 15 varesorter fra Christiania udgjorde salt
den største vegt, 101,382 c. Dernest kommer sild med 42,801 c.
korn og mel 10,521, kul 8255. Gjødsel 317 c. — Der var opkjort
768,080 norske mil. Takster ne var for passagerer over hele
linien, fra 1 kl. 6 kr. til IV kl. 1,33. For gods, fra 54 øre kg. pr.
100 til 84 øre — Indtegten i første driftsaar udgjorde (i spd.):
Passagerer, 128,047 stkr. : 35,425. Gods 82,961 tons: 80,070. Tele
grammer, 3000 : 750. Breve, 9358: 482. M. v. Tilsammen : 119,946.
— Udgift. Lønninger: 36,033. Koks: 13,169. M. v. Tilsam
men: 88,394. — Overskud: 31,551. Anvendt kapital:
2,181,653. Overskud i pct. heraf: 1,83. — Udbytte: 3 pct. til
de prioriterte aktier. Til de uprioriterte blev intet u6dvtts u66elt.
— Direktionen finder i sin indberetning, at resultatet var tilfreds
stillende, saameget mer som trafiken hele aaret havde været i sti
gende, og vilde den komme til at vise en desto større stigning,
naar dampfarten paa Mjøsen snart blev mer udviklet. En ikke
mindst heldbringende virkning af jernbanen, og til indtegt for denne
var den allerede nu tiltagende opdyrkning ak hidtil store og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
