Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernbanevesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
af passagerer i 1875 steget til 380,288, med en indtegt: 353,762.
Godstrafiken udgjorde i 1875 :. 340,905 tons, med en indtegt:
893,354. Godstrafiken til Christiania var gaaet ned i forhold til
den samlede trafik. Aarsagen hertil skriver sig hovedsagelig tra en
stigende tilførsel fra Christiania af raaprodukter til industrielle
anleg samt i tilførsel af gjødnings- og forstoffe (til 233 tons i 1865).
Trelasttilførslen nedover til byen var imidlertid i 1865 steget til
150,000 tons. Ligesaa var transporten af melk i stadig sterk sti
gende fra i 4de driftsaar at have udgjort 220 tons. — Forløbet
med de saa meget omspurte engelske præferanceaktier stillet
sig til 1875 slig: Stortinget besluttede i 1860, at en vis andel
af statens aktieudbytte i jernbanen kunde anvendes til indl øs
ni NA at præferanceaktier, men uden at dette foreløbig førte til
noget resultat. I 1862 henledet banens samlede direktion indrede
partementets opmerksomhed paa fordelen ved at konvertere de
5 pct.s præferanceaktier til 472 pct.s statsobligationer, men ogsaa
uden resultat. I 1863, 6/s, fremsattes der kgl. prop. om bemyn
digelse for regjeringen til indløsning paa nevnte vilkaar. Den l0/6
1863 bifaldt vistnok stortinget dette, men fremdeles uden resultat,
paa grund at kursstigning af de prioriterte aktier. Paanyt, V5 69,
fremsattes kgl. prop. om indløsning, selv om dette ikke kunde finde
sted med den før tilsigtede direkte fordel for staten. Men bare
delvis vandt dette stortingets bifald. Endelig fremsattes 1/i1/i 1873
kgl. prop. om bifald at en at indredepartementet truffen forføining
til kjøb at præferanceaktier for 100,000 £ til en pris at 122 pct.
Enstemmig besluttet stortinget dette 2% 73. Herved kunde op
naaes, at, mens staten i henhold til beslutningen af 1863 knapt
kom til at eie 2 not at den hele indgivne aktiesum og ved udgan
gen af 1872, 29,000 £, omtr. 13 pct., kunde den nu blive eier af
over 50 pct., 129,000 £, eller over halvdelen af det samlede beløb,
275,000 £. Forudsetningen blev imidlertid ikke fyldestgjort. Den
samlede aktiekapitals fordeling i 1873 viser saaledes, at staten hevet
udbytte bare at 533,775 spd. i uprioriterte og 512,280 i prioriterte
aktier. Jernbanens indtegter i 1875 udgjorde (i kr.): 1,331,743.
Udgiften var: 823,499. Overskud: 505,244. Anvendt
kapital: 9,172,957. Ovsr 8 kud i pct. heraf : 5,11. Udbytte:
53A53A til de prioriterte aktier, til de uprioriterte 43A43A pct. — Ilsvik
lingen af personalets antal var i 185 7: 195 [— dette antal
i samarbeide med 7 lokomotiver afløste aarlig, beregnet for hele
linien i 1847 omtr. 3500 heste, kjørt ak 2000 kjørere. Hvortil
kommer anvendte heste og kjørere for persontrafiken for indtil
20,000 reisende. Antagelig krevet persontrafiken lige mange (eller
nere) heste og kjørere som godstransporten —] hvpraf administration
14, trafikafdeling 91, maskinafdeling 76, baneafdeling 14. — I
1875 under samme poster: 452, 28. 167, 202, 55. — Som et
led i Hovedbanens udvikling hører tillige omsorgen for tnnlc
tionærne. Allerede under anlsZßardsiHst ovrstts6s3 en «v^s
kasse. I henhold til stortingsbeslutning af 26A 69 blev en vsnßiouH
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
