Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norsk dampskibsforbindelse med udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
til landene omkring indhavet, Skagerak—Kattegat. Senere, eller med
den historiske tids større vikingeskibe, bar det derimod videre.
Helst udfra Norges vestkyst gjaldt disse udfærder øerne paa den
anden side af Nordsjøen og derfra efterhvert vidt udover Atlanter
havet over til de større lande, Island og Grønland. Endelig lengst
mod vest blev Vinland, helt paa den anden side af storhavet be
traadt, og den første menneskelige bro samtidig dermed slaaet mel
lem jordens øst og vest. Mod nord bar langreiserne til «Svalbard»
(Spitsbergen), imod syd til Frankrig og Middelhavet. Østover lagdes
kursen innover til j3Bt6rß^’slanHsi^6. Og u^en her at lade sig stanse
op ved disses strender, toges der ad de store floder videre^uforfær
det dybt ind i ukjendt land, helt ned til det Kaspiske Hav. Navne
paa fossestryk paa veien er endnu mindesmerker om disse vore
fedres uendelig lange og eventyrlige rofærder. Alle verdenshjørner
blev krydset af et sjøfolk fremfor andre i dettes sjødygtige, hurtig
seilende og skjønlinjede aabne seilere. Det var erobrerlyst, trang
til eventyr og fremmed kultur, foruden til handel, som drev dem slig
viden om. At de i stordrømmeD, et imperium paa begge sider af
vestoceanet, ikke aZtst paa sit lau6oiulaa66 mod øst, var en anden
side af sagen, men et storslaat og seiersikkert folkefærd ligt.
Disse havets beherskere og verdenserobrere fik ikke mindst paa
den anden side Nordsjøen etlinger, Britterne, disse som i senere
slegter blev deres værdige arvtagere paa sjø og land. For dem selv
derimod fulgtes, som vi altfor nedslaaende ved det, lysende daadens
tider at nedgangens mørke aarhundreder. Ingen ved aarsagen. Bare
en trist virkelighed foreligger, at vi fra det 12-aarhundrede drattet
ned i de mest smaaskaarne forhold. Paa havet blev baade middel
og maal forvandlet. De smidige vikingeskuder blev afløst at jagter,
som firkantede i skabelonen «subbet» sig frem i våndet for a la
«jydeskipper» at besørge en stakkarslig indhavstrafik med «fede
varer» paa Danmark. Vistnok mindre trist tog de lengre seiladser
med trelast til England, l^ranlcriZ og Hamburg, eller rent enkeltvis
med salt fra Middelhavet, sig ud. Men ogsaa denne fart blev
«subbende» besørget. D. v. 8. ved tunge fuldriggere. Fulgte pas
sagerer nede i vor tid med, stadsedes farten op under navn al
«paquetforbindelse». Som anden forgyldning blev ogsaa anvend
at sende ekstrakter at skibsjournalen til aviser. Stadsen formaaet
imidlertid ikke at faa illusion istand, saa man lo ad denne «Vigtig
hed». Kjeridte slige paquetskibe fra midten at forrige aarnun6rs6s i
«fast Eute» paa London, var den «himmelblaa», Alma. Paa
Hamburg seilet «Preciosa». «Gefion» var helt berømt som «hurtig
seiler:». Engang havde den reddet sig undaf fra at blive kapret af
russiske orloggere. Paa lengre ruter var den armert mod sjørøvere
med to større kanoner, foruden med sabler, revolvere og andre
kaandvaadsn, som dekket llanvtßvsZA6ns a^tsr. Af trelastdragere
paa England var «Vandringsmanden» kjendt dl. a. ved sit enestaa
ende store og eiendommelig konstruerte agterspeil. «Spes et Fides»
var et kolossalt og ovsraari^ Blcid. I aarrekker «flød det paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
