Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norsk dampskibsforbindelse med udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
lasten». Der sagdes, at man inde i skibsrummet roet omkring med
en pram. Det fortjener at bemerkes, at slige større fartøier i de
dage blev set paa med andre øine, end man anskuer selv de største
skibskolosser nu. De var en faktor i samfundslivet. Ankomst og
afgang var selv i hovedstaden en begivenhed. Hvert enkelt af dem
navde sin historie. Glansfnlde eller tragiske traditioner fulgte dem.
Om et kunde det fortelles, at det var «gaaet under mod mand og
muß, ingen havde hørt mere til det;» et andet havde i «krigenes
tid» ved en resolut skipper i sidste øieblik kappet ankerne og kom
met sig tilsjøs fra havn i fremmed land, hvormed der var udbrudt
krig med hjemlandet.
Var udenriksforbindelser paa europæiske have sparsomme i de
tider, var verdensoceanerne et endog fuldstendig «terra incognita»
for vor seilads. Første gang vover Heftye <fc Søn i 1835 en liden
skonnert paa 61 kom.l. ud paa oceanet over til Brasilien efter en
ladning raasukker. En og anden oceanforbindelse over til Amerika
med spredte hvalfangere eller med et eller andet emigrantfartøi
kunde nok leilighedsvis opdrives. Ved slige leiligheder averteres der:
«I Begyndelsen af næste Maaned bliver der Leilighed herifra til New-
York for Passagerer med det nye hurtigseilende kobberhudede Ege-
Fregatskib, «Hilda» kaldet, Capt. E. Rundberg; og da dette Skib
har tvende Kahytter med flere deri gjorte Afdelinger, indredede af
Mahogny paa det eleganteste og kostbar Maade, Baa kan ogsaa alle
Bequemmeligheder paa Reisen ventes.» — Nedstemt over disse trange
forhold paa havet, skriver samtiden selv herom: «Fædrelandsven
nerne maas med Mismod see paa, at det norske Flag saa sjeldent
vaier under den tropiske Himmel, saa sjeldent viser sin trefarvede
Bund paa den sydlige Halvkugle. Hvorfor søge ikke vi, den 3die
«sekarends Nation i l^ra^tkandelen, at betræde den Mark, som er
aaben for Danmark, Bremen og Sverige med Fleere, den Sydameri
kanske Fragtfart. Fragterne hiinsides Oceanet ere vistnok fluctue
rende; men et enkelt mislykket Forsøg maas ikke akßkra?kke. Vi
have gode nok Fartøier. De Brasilianske Havnepenge ere store,
men ikke høiere for os, end for Andre. Nu er Afgiften nedsat.
Vore Bkibßrnsdere maae tåge sig sammen og sætte i Fart Bkioo paa
Odessa, det Assovske Hav, ds Forenede Stater, Brasilien, Plataflo
den, Lima, Valparaiso. Skibene bør forhudes. Men Storthinget
maae beskytte Bkidßkarten og Handel, Baa denne kan hæve sig til
Jordens fjerneste kyster.» — Naar der paa den anden side
Bom ved et tilfelde viser sig livstegn paa havet, skrives der
derimod med lizekrem begeistring: «Vore Fartøier ere nu blevet
Hurtigseilere, som i Alt kunne coneurrere med Udlandet; og det
norske Flag toner nu i forhen ukjendte Farvande. Det or nu to
Aar siden, det første norske Skib «Ledaal», Capt. Natvig, Stavan
ger, i Tour fra Hamburg til Batavia, har befaret det Indiske Hav.
Intet Skib har været i China før; men Brig «Preciosa», 113 Com
mercelæster, capt. Elligers, tilhørende Børresen, Drammen, er fragtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
