Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norsk dampskibsforbindelse med udlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
Aktiekapitalen var 144,100 spd. Selskabets administration
havde efter adskillig dissens om forrangen sit sede baade i Christian
sand og Christiania, Begge tilsammen dannet direktionen. Den
første administration, og i den første tid de ledende, var i Christi
ania: Joh. P. Olsen, Schwensen, Hesselberg, Løkke, Frølich, D.
Kildal m. fl. Frølich fratraadte allerede i 1856. I Christiansand
var navnene: Wild, Johnsen, Lund, Werner, Heimbeck. — Under
13/g 54 blev statuter vedtaget. Hvornest der 26/io blev besluttet at
sende skibskapt. Falkenberg, som befuldmegtiget til London for at
afslutte kontrakt med «Scott Russell» om bygning at et større
dampskib paa 100 hestekrefter for et lliaxiinalkswb, 14,000 £
(60*000 spd.). Hovedsagelig bestemt for varetransport, skulde det
ingen kahyt have under dek. Samtidig blev a^tistsZninZ aadnst til
bygning oZßaa at st B^id til. I aHiniiiißtlatioNßiiisHs i oktober 8. a.
foreslog Frølich, at direktionen i forening med førerne af Selskabets
skibe og under tilkaldelse af kyndige mend, skulde n6arbsi6s en
instruks til at befordre størst mulig orden og bidrage til at fore
bygge ulykker, og for tilfelde saadanne maatte opstaa for cia
at gjøre disse saalidet ødeleggende som mulig. — Under ao/i 55
besluttedes det overladt Christiansand at velge det første skibs
navn, «idet lnan til Veiledning oversendte et Brev fra Frølich, inde
holdende en Del Oplysninger, som denne havde indhentet kra Pro
fessor Munch.» Tillige foresloges s. d. skipper Ferdinand Gløersen,
(senere navnskoZs6 i Christiania) — (altsaa med emancipation fra
tidsaanden o: ikke en sjøofficer —) til fører af det nye skib. Førerens
gage fastsattes til 45 spd. pr. maaned med 2 pct. af bruttoindtegten
/indtil sn samlet sum af 1000 spd., hvornest han kun srdolgsr 1 pct.
af Caplaken. Begge skibe blev ufortøvet, saasnart de var ferdige, sat
i gang. «St. Olaf» med rute: Christiania—Arendal—Christiansand—
Hamburg 16/s 55, «Ganger Rolf» x) («Gangern») med rute paa Hull
V* 56. Begge var bygget fuldt tidsmessig af jern, og med skrue 2)
v «Ganger Rolf», kanske hidtil Norges Finnkkestk 6auipBkid, fik i 1870 aarene
sin undergang ved at «tscl» paa et nucl6rvau6BBkj2er ved uluMin^ei, »k
«Fensfjorden». Skibet gjorde i 1856 en historisk tur ved at føre de
norske studenter til det — ikke upolitiske — nordiske studentermøde i
Upsala. Ved samme leilighed fik det sin besyngelse af Welhaven : «Se «Rolf
Ganger», herlig pranger med sin rige Last! Gamle Viking toger atter
over Vover.»
3) Referat: « Dampkraftens Anvendelse har bevirket en tnl6BtLeucliF I^evointinn i
BkidBlai-ten og nu i Skibsbyggeriet. Træet fortrænges af Plade-Jern. Hidtil
har dette været benyttet til kortere A fstande over Strømme og Revierer,
men nu ogsaa til større Søefart. Først over Themsen samt til Irland.
Det har -vist sig godt trods hadsk Modstand. Nu anvendes Skibe at Jern
i Fart paa In6ien, Lra»ilien, Mexico etc. og med uiniodsigelig større Hur-
tighed. Skibene er lettere i VlN^t og kunne derfor nave større Maskine
med større Hurtighed og Trækkraft. En Jernbaad, som nu i 25 aar er
anvendt mellem Havre og Paris, har ofte stødt og utallige Gange gaaet
paa Grund, men uden synderlig Skade. De er lettere at reparere, fordi
Skaden alene er local. Jernskibe behøve ikke Kobberhud, ere ikke brand-
farlige og heller ikke uclsatte for Rotter og Muus eller Insecter. De har
en lettere Bygning, større Varighed, større Lastedrægtighed, liden Ved-
ligeholdelse. Dette fortjener at tages i Betragtning.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
