Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
henseende til hinanden knyttede Folk. Set fra det sidste Synspunkt
var banen i egentlig forstand et statsanliggende. > Aktietegningens
resultat blev 9 pct. af overslagssummen. Efterat dernest Hoved
banen havde akßlaast at ville benytte sin kontraktmessige forret
(I, 528) til at ovsrtazs anlegget for sin regning, forelaa der li 57
kgl. prop. om Lillestrørnlinjen. Propositionen blev vedtaget af stor
tinget under 3/93/9 57 med bevilgning til en bredsporet statsbane,
Lillestrøm men—Fetsund—Kongsvinger, beregnet til 6,440,000 kr.,
som skulde dekkes ved statslaan. Staten skulde blive aktionær for
sit tilskud. Banen antoges at være af betydning i politisk, militær
og kommerciel henseende. Naar bane fra svensk side var besluttet
til norsk grense, skulde anlegget føres frem til grensen. Iverk
settelsen ai arbeidet maatte foreløbig udsettes, da det forudsatte
statslaan ikke kunde erholdes, og statskassen heller ikke kontant
kunde disponere beløbet. Efterat det overordentlige storting under
l<o 58 havde besluttet optaget et forhøiet statslaan og erholdt dette,
kunde arbeidet ved kgl. res. af 7/97/9 58 begyndes, men med en lidt
forandret linjeretning, saaledes at linjen ved Fetsund førtes over til
Glommens østside. Banens aabning fandt sted 3/io 62.
Under 3/io 59 var der fremsat kgl. prop., vedtaget af stor
tinget 18/o 60, om Kongsvingerbanens fortsettelse til svenske
grensen, men under betingelse af, at arbeidet ikke blev begyndt,
før der var sikkerhed for tilknytning fra svensk side. Da dette,
men først i 1863 var besluttet i Sverige, foretog stortinget med
nedsat overslagsbeløb, fra 2,864,000 til 2,096,000 kr., fornyet
bevilgning. Hermed var banen sikret, saa arbeidet s. a. kunde
begyndes. Med aabningen, 4 november 1865, forelaa den første
jernbaneforbindelse med Sverige og udlandet. Bane
forbiudelsen er ikke blevet benyttet tilsvarende til forventningerne.
Mens anlegget af Eidsvoldsbanen repræsenterer Norges
første jernbanebyggeperiode, 1851—54, er vi med
Kongsvingerbanen traadt ind i den anden byggeperiode,
1857— 69. Det andet anleg i denne periode, nesten samtidig
med Kongsvingerbanen, er Hama —G rundsetbanen.
Planen til «Hamarbanen> udgik fra Hamar Handelsforening, som
gjennem en komité under 9A 56 indsendte andragende om jernbane
undersøgelse for en forbindelse Mjøsen—Glommen. Resultatet ak under
søgelserne gik ud paa, at banen fra øst vilde tilføre Mjøsoplandene
skogprodukter foruden jernprodukter inde kra Sverige. Fra vest vilde
den aabne trafik med mursten, kalk m. v., samt fra Christiania fisk,
som da BaamsZ6t lettere herfra kunde føres op til Østerdalen end som
nidtil nordfrå Trondhjem. Banen burde bygges som statsbane og med
smalt spor, og enten, med mønster kra Sverige, som hestebane
for 1,115,000 eller som lokomotivbane for 1,384,000 kr. Under
27/2 57 blev aktisinHdv6slß6 n6Bts6t (Xvnn, Fsslili m. fl.) for loko
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
