Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
65 udstedte aktieindbydelse til Størenbanens forlengelse. Saaledes :
Forlengelse ak Størenbanen og Elverumbanen indtog den første plads
blandt de stedfindende jernbaneforslag. Disse anleg betød nemlig en
eventuel forbindelse mellem det sydlige - og nordlige Norge. Med
det fuldkomneste befordringsmiddel, lokomotivbane, vilde en hoved
pulsaare gaa igjennem landets bedste del. 81. a. vilde denne forbindelse
bevirke, at afstanden mellem Christiania og Throndhjem kunde bereg
nes efter timer istedetfor efter dage. De lange afstande i vort
tyndt befolkede land var den værste hemsko for materielt og aands
liZ kr6iuß^liHt, for krefternes konsolidering, for koi-BVI.i-BvsßSii6t som
for befordring af liv og virksomhed i alle retninger. De svage begyn
delser til vort jernbanevesen maatte derfor fortsettes. Her, om noget
steds, gjaldt det: Har man sagt A, maa man sige B. Jernbane
stumperne Støren—Throndhjem og Hamar—Elverum var umotiverte,
om man i disse ikke saa begyndelsen til en forbindelse mellem
Nord- og Sydnorge. Isolerte havde de to baner bare liden betydning,
selv om Størenbanen nok havde gjort til skamme de slemme spaa
domme, som havde skaffet den en Baa li»arH fødsel. Folk maatts
vise i gjerning, at det var alvor med vore jernbanebestrebelser.
Sund sans og fedrelandskjærlighed maatte være sterkere end snevre
hensyn til knappe tider. Hvad linjevalg angik, burde der ikke være
tale om anden linje end den over Røros —.
Anlegget af Rørosbanen fik sit første fremstod gjennem andra
gende af 29/2 64 om undersøgelse for forlengelse af Throndhjem—
Størenbanen til Røros. Da saavel dette som andre andragender i
samme øiemed foreløbig ikke gav andet xesultat end undersøgelserne
fra Grundset til Aamot, androg repræsentanterne dr. Broch, Lorch,
Riehter, Lundgreen, Essendrop m. n. 12/e 66 om un6srßSZsißs at
og propositiou om jernbane fra Støren og helt frem til aIN ot.
Med undersøgelserne i 1869 fremkom samtidig det saa meget
omstridte linjespørsmaal, d. v. 8. skulde linjen fra Tønset føres over
Kvikne eller over Røros til Throndhjem. Efter en fra jernbanedirek
tørens side nær forbigaaelse at undersøgelse for Kviknelinjens ved
kommende, blev imidlertid denne senere fremtvunget at 8. Thrond
hjems amtsformandskab. Undersøgelsernes endelige resultat i 1872
var for Røroslinjen: 340 km., 10,468 kr., for Kvikne: 303 km.,
9,276,000 kr., og sammen med sidelinje fra Tønset til Røros 355
km., 10,540 kr. Hovedlinjen alene altsaa 37 km. kortere og 192,000
kr. billigere. Sidelinjen medtaget, vilde derimod lengde og udgift
stille sig ugunstigere for Kvikne end for Røros. Om rentabiliteten
for sidstnevnte linje udtalte dr. Broch, at «Rørosbanen med oeco
nomisk Bestyrelse og lave Taxter utvivlsomt allerede strax vilde
dække sin Drift og meget snart give Overskud.» Ingeniørkommis
sionen sluttet sig til Røroslinjen, men udtalte, at Kviknelinjen vilde,
modsat Røroslinjen, medføre særlig gunstige sneforhold. Departe
mentet hevdet i sin indstilling, at en forbindelse, Christiania—Thrond
hjem (fra Eidsvold til Hamar med dampskib) vilde have betydning
særlig for landsforsvaret, foruden ogsaa i andre henseender. Mellem
II del. 4. — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
