Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Christiania og Throndhjem var 2000 km. sjøreise, som medtog 4—54—5
dage og Koßtet indtil 80 kr. Med jernbane vilde, forudsat eventuel
bane, Eidsvold Hamar, tiHen begrenses til 1 dag og reiseudgiften
til indtil 28 kr., hvortil ogsaa kom, at en banereise i det hele var
sikrere. Men Røroslinjen maatte foretrekkes. En Gudbrandsdals
linje maatte ikke komme i betragtning, idet bl. a. Hsnneß valg vilde
forudsette krav paa bane kra Støren til Røros og dernest videre ned
over til Hamarbanen. Vistnok var linjen over Kvikne 37 km. kor
tere, men dette var uden stor betydning for gjennem
gangstrafiken. Rørosbanen vilde foruden at tangere Røros berøre
bedre egne, være billigere i drift og havde dertil en betydelig
større aktiekapital at byde.
I stortinget fik sagen et langt forløb, fra 1869—84, inden anleg
get blev helt fuldført. Første gang var gjennern den kgl. prop. af 20A 69
om et smalsporet anleg, Støren—Grundset. Tingets i banens anledning
nedsatte 15-mandskomite anbefalte imidlertid ikke den hele linje,
men bare stykket Grundset-Aamot. Vedtaget 16/e s. a. (s. 48,).
Foranlediget af denne beslutning, traadte som et intermezzo i
forhandlingernes gang i s. a. Gudbrandsdalen i forening med
Romsdalen og Kristians amt til med Bit mer helstøbte krav om linje
undersøgelse, Eidsvold—Lillehammer— Gudbrandsdalen—Dovrefjeld—
Orkladalen—Støren med sidebane, Domaas—Romsdalen. Men uden
sympati hos jernbanedirektør eller departementet, fik sagen intet
resultat. Af mangel paa energi, som der er udtalt, fremkom der
ikke fornyet krav fra dette landets hoveddalføre. Banens lengde vilde
udgjort 366 km. og kostet 9,068,902 kr. Største høide o. n. 1050 m.
Paanyt 1871 27/a, forelaa der kgl. prop. om anleg over Røros
til Aamot. I tilslutning til jernbanekomiteens mindretalsindstil
ling, modsat flertallets, som indstillet paa vedtagelse af propo
siitonen, blev sagen foreløbig udsat til neste aar. Da en lignende
proposition forelaa i det følgende aar, indstillet denne gang fler
tallet i komiteen paa bane over Kvikne, modsat mindretallet som
sluttet sig til jernbanedirektørens fortsatte anbefaling af Røroslinjen.
Hertil sluttet ogsaa tinget sig 3/s3/s 72 med fler end 100 stmr. —
Hermed faldt altsaa — paa bekostning af passagerernes tid og med
forøget billetkostende — Kviknelinjen. Forretningsinteresser i Thrond
d^jsm kavHe seiret. Byen Røros var reddet. — Som et BiHßts forsøg fra
Kvikne indløb der r/a 74 fra formandskabet sammesteds an
dragende til stortinget om, at beslutningen af 72 maatte forandres
saaledes, at linjen fra Røros maatte fortsettes med linje over Kvikne.
Andragendet fik imiHlertiH ikke sympati, hverken hos regjeringen
eller i tinget. — Med en forudsat anlegstid paa 6 aar, blev arbeidet
allerede straks begyndt. Men bl. a. af frygt for utilstrekkelig ingeniør
og arbeidshjelp paa grund af jernbanearbeider i nabolandene, blev
tiden i 1873 begrenset til 4 aar. I 1874 maatte anlegssummen paa
grund af prisstigninger forhøies med 1,800,000 kr. I 1875 maatte
atter summen forhøies med 2,784,000 kr. 81. a. vilde stationen i
Throndhjem, beregnet til 200,000, koste 600,000 kr. Fremdeles maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
