Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
— Jernbanedirektørens forslag af 1871 gik ud paa, at banen trods
vanskelig terræng med smalt spor og tarvelig udstyr kunde bygges
for 4,608,000 kr. — Mens regjeringen mente ikke at kunne fremme
sagen, indgik 8 stortingsrepræsentanter i 1871 med andragende til
tinget om danen, naar dens fastsettelse var sikret kra Bvenßk Bids.
Banen vilde give rigelig overskud, 4x/24x/2 pct. I tinget besluttedes
sagen u6Bat indtil videre. — Efterat den private komite i Norge
og et Selskab i Sverige som en følge heraf først havde nedlagt hver
sit mandat, blev planen paanyt optaget gjennem et felles norsk
svensk Selskab. I tilslutning hertil indgav 14/s 72 21 repræsen
tanter forslag til tinget om anleggets vedtagelse. Der kunde ikke
ventes paa Sverige, hvorfor man i Norge og med held havde optaget
arbeide for dele af banen ogsaa der. — Throndhjem vilde, indeholdt
jernbanekomiteens indstilling, komme i forbindelse med folkerige
svenske distrikter med betingelser for akerbrug, bjergverksdrift og
skogbrug, og Norge vilde i Sverige finde afsetning paa fisk. Ogsaa
for at styrke forsvaret burde banen besluttes. Med knapt flertal,
58 mod 52, blev banen 3/5 72 besluttet.
Da sagen var kommet saalangt, henstillet det svenske civil
departement til den norske regjering, om banen ikke af hensyn til
de svenske bredsporte baner burde bygges bredsporet ogsaa i Norge.
Jernbanedirektøren kandt imidlertid, at smalt spor var fuldstendig
tilstrekkelig, og heller ikke indeholdt sporbruddet ved grensen nogen
vesentlig hindring for trafiken. Et sporbrud var dog bedre at have
i Throndhjem end ved grensen, hvorfor han af denne grund nok
kunde gaa med paa normalsporet. Samtidig indleverte direktøren 5
nye overslag. Det oprindelige overslag paa smalt spor var steget
fra 4,668,000 til 7,154,280. Bredt spor vilde beløbe sig til 8,918,984
kr. Ingeniørkommissionen fandt, modsat jernbanedirektøren, at
sporbrud var af stor og uheldig betydning, ligesom det var at vig
tighed gjennem bredt spor at komme i forbindelse med Sveriges
bredsporte store jernbanenet. — Endelig tog regjeringen sig af banen
og fremsatte kgl. prop., helst af militære grunde, om bredt spor,
hvilket vedtoges 29/o 74 enstemmig af tinget. I Sverige var bredt
spor vedtaget 17/o 74. Banelinjen blev ved stortingsbeslutning ak
4/e4/e 75 med 73 mod 36 st. fastslaaet at skulle være Størdalen
Meråker og ikke den lengre linje Levanger Værdalen. — Efterat
dernest den betingede aktiekapital 1,824,100 kr. var sikret, tog
arbeidet i 1875 Bin begyndelse. Men begyndt, opstod der imidlertid
i 1876 atter et linjespørsmaal, O: skulde, som hidtil bestemt, linjen
i Størdalen legges ved den sydlige elvebred eller paa den nordre
og over Størdalshalsen. Under 21A 77 fastholdt tinget med 71 mod
37 den søndre side, men imod jernbanekomiteens indstilling. Denne
var misfornøiet med, at nye linjeundersøgelser efter tingets udtryk
kelige beslutning ikke var foranstaltet. Det var autoritativt paavist,
at den nordre linje var meget bedre og vilde medføre større trafik,
end regjeringens søndre. Fra Størdalshalsen indkom der protest
imod, at tingets beslutning var foranlediget at «mangelfulde Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
