Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
søgelser og uefterrettelige Opgivelser.» Der var paa nordsiden
mindst 2 linjer, som var baade billigere og kortere. Fra sydsiden
blev der fastholdt, at linjen her «anbefalte sig selv. Rentabiliteten
vilde heller ikke forøges ved at føre Banen 2 Gange over Størdals
elvens nedre Løb.» — Banen blev aabnet 17/io 81.
Smaalensbanen. Smaalenene hører til de distrikter i
Norge, som ved folketal, jordbrug, kvegavl, industri m. v., for-
Men ved gunstige terrængforhold er selvskrevet til jernbane
kommunikationer. Gjennem amtet fører dertil den korteste
landforbindelse med det øvrige Europa. Ud fra disse forhold
blev der i 1867, 68, 72 foretaget undersøgelser for jernbane fra
Christiania til Svenskegrensen.
Resultatet af undersøgelserne gik i 1873 ud paa smalt spor
til Fredrikshald, men senere af hensyn til Bergslagernes bane
rettet for hele linjens vedkommende til bredt spor. Forelagt
ingeniørkommissionen, fremkom denne med forslag om dobbelt
linje, en østre indlandslinje over Krogstad med sidelinje fra Sarps
borg til Fredriksstad og en vestre kystlinje over Aas, om behovet
saavel for by som for land skulde blive tilfredsstillet. — I 1872
var der indkommet andragende om consession enten paa anlegget af
1 linje, indlandslinje, med sidelinje til Fredriksstad og Moss, eller
en kystlinje, eller om bane bare for strekningen Fredrikshald—
grensen. — Til belysning af den lokale interesse for de forskjellige
linjer udstedte st privat banemøde paa Moss u/iu/i 73 aktieindbydelse
med alternativ tegning. Resultatet af tegningen beløb sig til 33
pct. af overslaget for begge linjer (5,040,000 kr.), mens beløbet for
en kystlinje alene udgjorde 19 og for en indlandslinje bare 10 pct.
I Christiania havde kommunen tegnet 400,000 for enkeltlxnje,
for dobbelt 600,000, af private omtr. tilsvarende beløb. — Renta
biliteten vilde med en anlegskapital paa 16 mill. kr. udgjøre fra
43/843/8 til 6 pct. — Militære hensyn krevet uafkortet en indlands
linje alene.
Under 12/* 73 forelaa der kgl. prop. om anleg af statsbane med
dobbelt linje, men ikke lenger end til Fredrikshald, da fortsettelsen
i Sverige endnu ikke var sikret. Om valg at linje fik stortinget
selv treffe bestemmelse. — Jernbanekomiteen udtalte sin beklagelse
over, at sagen langtfra var tilstrekkelig forberedt. For største delen
manglet der detaljundersøgelser, bare befaringer forelaa. Over
slagene var blot summariske. Der forelaa intet linjevalg, ingen
trafikberegninger. Men udfra at banen vilde blive rentabel og
kanske mer end andre baner i landet, burde anlegget alligevel anbe
fales til udførelse. Neste ting fik treffe valg at linje, ligesom
regjeringen til da fik anstille nøiagtige undersøgelser. Paa disse
præmisser vedtog tinget bU 73 bxedsporet bane gjennem Smaalenene. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
