- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
54

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54
Efter de fornyede undersøgelser var overslaget gaaet op i 23,200,000
eller 7,200,000 kr. mer. Forelagt bl. a. veidirektøren, udtalte denne
sig separat for bare en kystlinje, som vilde være tilstrekkelig. Andre
baner var mer nødvendige end iucllauo!Biiu^6u. To baner vil6s <Isß
uclsu komme til at koukursrs med uiuaudsu. Departementet til
lasde ikke forbindelsen med udlandet over Smaalenene Baa stor be
tydning, at man derfor burde tilsidesette lokale interesser, hvorfor
jernbanedirektørens forslag raaatte anbefales. — Under 2/s 74 forelaa
der fornyet kgl. prop. om bredsporet bane fra Christiania og ført
frem til grensen. Banen skulde have 2 linjer med sydlig samstød
ved Sarpsborg, den ene linje paa østsiden ak (^lommsu, den anden
om Moss. Jernbanekomiteen beklaget stigningen i overslaget. Denne
vilde gjøre tinget mistenkelig ligeoverfor regjeringens overslag og
var uheldig baade for nærværende og fremtidige aktietegninger.
Der maatte i ethvert fald kunne indespares 500,000 kr. i over
slaget. I henhold hertil vedtog tinget, med 59 mod 42 propo
sitionen, dog skulde neste ting treffe endelig linjevalg for strek
ningen Christiania—Fredrikshald. — I 1874 blev arbeidet paa kyst
linjen begyndt og i 1877 paa linjen Fredrikshald-—grensen, efterat
forholdet med Dalslandsbanen (s. 73) var kommet i orden. Linjen
Christiania—Fredrikshald blev aabnet 2/i2/i 79, derfra til grensen
25/7 8. a., samme dag som ogsaa Dalslandsbanen blev aabnet. Paa
indlandslinjen var arbeidet begyndt i 1877, men ikke fortsat med
fnid kraft, før linjeretningen ved stortingsbeslutniDg i 1880 var
fastslaaet. Denne bane blev aabnet i 1882. — Overenskomst med
Hovedbanen om felles banegaard i Christiania blev indgaaet af
tinget 15/e 78.
Jæderbanen. Banen Stavanger—Egersund skyldes privat
initiativ i Stavanger, som i 1868 og 74 androg om undersøgelse,
sit første fremstod.
Efter overslaget vilde banen forrente sig med fra 0,5—3,2 pct.
Aktietegningen dekket 31 pct. af overslaget. — Under 6/s 74
forelaa der kgl. prop. om smalsporet statsbane. — Efter indstilling
fra tingets jernbanekomité, som i denne bane saa en begyndelse
tra vsßt til en gjennemgaaende kystbane over Sørlandet, vedtog
tinget 3/e 8. a. propositionen enstemmig. —S. a. blev arbeidet paa
begyndt. 1 1877 maatte efterskudsbevilgning paa 480,000 kr. gives,
men under misbilligelse fra komiteen, som forlangte, at man her
efter maatte kreve indgaaende oplysninger om aarsag til saa store
overskridelser. Uden at strekke til, blev fornyet bevilgning krevet
i 1878 med 100,000 og i 1879 med 170,580 kr. Samlet udgjorde
overskridelsen 19 pct. Aabningen fandt sted 21/z 78. — Hoved
øiemedet for banen var, foruden at give anledning til at undgaa
havstykket langs Jæderen, særlig at skaffe betingelser for at legge
store dyrkbare arealer paa Jæderen under jordkultur. — Med an

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free