Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
57
at 1874 til erklæring, udtalte sammes flertal sig 5A 75 for at optage
hele linjen i en samlet landsplan. Mindretallet uttalte sig bestemt
imod en separatbane Bergen Voss. Denne banestump, som vilde
koste 9 mill. kr., vilde bare komme et distrikt med 10,000 men
nesker tilgode, idet det øvrige Bergensopland havde let og sikker
havforbindelse med stiftsstaden. — Til at befordre ialkaiH en bane til
Voss, havde Bergens formandskab Ve 74 besluttet, at af det tidligere
bevilgede beløb 3,200,000 kunde 1,080,000 kr. anvendes til en bane
Bergen —Voss. Ligesaa bevilget s. L6r^6illiuß aiutßkorillslii6Bkab
400,000 kr., foruden at der i herrederne omkring i amtet var tegnet
kommunale og private aktiebidrag, saa bidragene til banen kom op
i 1,742,320. — Trods alt, kunde regjeringen 26A 75 alligevel ikke
fremsette proposition, begrundet med, at undersøgelserne endnu ikke
var endelig afsluttet. — Fra jernbanedirektøren fremkom umiddel
bart stter. 30/4, det ferdige resultat at disse: Terrænget var ser
deles vanskelig. Der udkrevedes bl. a. stigninger paa Vso foruden
41 tunneller, Baa anlegget vilde blive dyrt, 9,600,000 kr. Ingeniør
kommissionen anbefalte anlegget. Et medlem kunde imidlertid ikke
under uoKSn omßt6n6iZlisH slutte sig hertil. En isolert Vossebane
var überettiget, idet den almindelige fordring til enhver bane, at
bære sine driftsomkostninger, her ikke vilde kunne ske fyldest. —
Renten af kapitalen bare for ét aar kunde med langt større nytte
anvendes til veianleg. — Igjen forelagt stortinget, kunde jernbane
komiteens flertal ikke anbefale anlegget, Kva6 661iiu06 et mindretal
gjorde, særlig af hensyn til banens landsvigtige betydning at knytte
Norges øst- og vestland sammen. Bergens stift havde dertil endnu
ikke opnaaet nogen bane. Hvortil ogsaa kom, at de distrikter, som
banen vilde komme til at berøre, nav6e uHviklinZßnadiliwt. Under
9/6 75 blev efter energisk modstand mindretallets indstilling ved
taget med 61 mod 44 st. Banen skulde bygges som statsbane,
smalsporet og under forudsetning af et aktietilskud paa 2,800,000
kr. — Bortsat til en entreprenør for tunnelarbeidets vedkommende
(1,512,000 kr.), blev arbeidet begyndt i 1877. — Forinden dette
fandt sted, dukket der imidlertid en uanet fare for hele banen frem,
idet 4 af jernbanekomiteens medlemmer var kommet i tvivl om,
hvorvidt et teknisk set saa vanskelig arbeide overhodet kunde lade
sig udføre. Ligesaa næred de frygt for overskridelser, tab ved driften
in. v. Motionen blev dog virkningsløs ved paavisningen at, at
samme alene maatte ansees som et udslag at den almindelige misnøie
med, at tinget havde besluttet en bane som denne. Den offentlige
og private agitation for at faa beslutningen tilbagekaldt burde ikke
tinget imødekomme. — Banen blev aabnet i 1883. I mange aar
blev Vossebanens betydning karakterisert som blot og bart et «kultur
merke» i Bergens stift.
Hedemarksbanen. Til at realisere en uafbrudt
jernbaneforbindelse mellem Christiania og Thrond-
hjem hørte en bane Eidsvoll—Hamar. Vistnok var der damp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
