Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
ikke anbefale bredt spor, pengeofret var for stort, og følgen kunde
dlive, at andre tilstødende baner ogsaa vilHs have bredt spor. Min
dretallet indstillet derimod paa bredt spor, hvilket ogsaa tinget med
76 mod 35 stemmer vedtog Q/e 76. — Arbeidet blev begyndt is. a.,
og banen aabnet 8/u 1880. Linjeretningen, Eidsvold—Mjøsen, som
var overladt administrationen, faldt af hensyn til vestsiden af Mjø
sen ud til denne sides fordel. — Med Hedemarksbanen er 3dio
periode af vor jernbanebygning afsluttet.
Sporv id de.
Trods denne imponerende jernbaneudfoldelse, var der inden
sammes udvikling, som tiden har vist det, gjort et fundamentalt
feilgreb. Det var ved fra udlandet at optage det smale spor
system.
Hvad selve sporspørsmaalet, «sporvidde», angaar, saa anvendes
<l6r fler afstande mellem hjulene paa de forskjellige af nutidens
jernbaner, primært, normalt, sekundært, smalt, tertiært m. fl. Den
«normale» bredde, 1,067 m., er den bredde mellem hjulene, som
brugtes paa kjøreredskaber i den tid, da de første jernbaner kom
istand. Til disse baner blev nemlig benyttet de stedfindende lande
veie og til vogne de almindelige kjøreredskaber. Senere, da man gik
over til anvendelse af særskilte jernbanevogne, blev sporbredden
imidlertid beholdt og er fremdeles anvendt som normalsporet. Først,
efterhvert som jernbanevesenet udvikledes, kom spørsmaalet om
andre B^>orviH<lsr, bredere og smalere, op. Smalt spor eller bredt
spor er saaledes ikke et norsk, men et internationalt spørsmaal.
81. andr. er der ved svenske private baner anvendt 6 forskjellige
smale sporbredder, fra 1,22—0,80 m. Meningsforskjellen om spor
vidden dreier sig forøvrig ikke om et «enten — eller», men om
hvad der i det foreliggende tilfelde af alle eller fler grunde er det
bedste, billigste og i alle dele det heldigste at velge. Den inter
nationale jernbanekongres i Brussel 1884 udtalte herom, at «lokal
baner, som er at betragte som tilløbsaarer for de større baner, bør
indrettes med hensyn herpaa og derfor bygges med smalt spor, da
dette medfører økonomiske fordele ved bygning og drift, som ikke
kan opnaaes med det normale spor.» Heller ikke mente kongres
sen, at hensynet til omlesning burde betragtes som nogen hindring
for udviklingen ak baner med smalt spor. Nogen almindelig besva
relse af spørsmaalet kunde der imidlertid ikke gives. Lokale for
hold maatte i de enkelte tilfelde være afgjørende.
Allerede ved anlegget af Kongsvingerbanen i 1857 kom spor
viddespørsmaalet frem hos os, omend foreløbig, da valget her maatte
være selvsagt til fordel for det brede spor, da banen ved begge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
