Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
sine endepunkter, i Norge og i Sverige, kom til at støde til denne
8p0rdr6666. Da HsriinoH Bp«rßing.a,l6t i s. a. med kgl. prop. om
anleg af Elverumbanen og Hamarbanen med smalt spor kom
frem, fik det aktuel betydning. Og naar det smale spor i til
slutning til pi-c»poßitioii6ii denne gang og tilli^6 for de N6Bttsl
gende baner blev vs6ta^6t at stortinget, 83,2, var hermed den
smale sporbredde knesat i vort land, saa alle følgende baneanleg
til og med 1876 blev bygget efter dette princip, undtagen grense
d^H6rH6, Bui3Hi6Hßbkll6ll og Merakerbanen samt Hedemarksbanen,
som forøvrig fra først af ogsaa var besluttet som smalsporet.
Det smale spor kom i den grad «i vinden,» at det blev betragtet
med ligefrem begeistring. Det var noget specifikt «norskt». Smal
sporte baner var «b^Ol^ansl», som passet just for vort land. De
maatte være billigere i anleg. Vognene var fordelagtigere ; thi
naar tyngdepunktet blev senket, blev lasteevnen den samme som
paa vognene paa normalsporet og dertil uden at miste noget af sin
stabilitet. Naar lokomotivvegten paa normalsporet varierte med 8
til 50 tons, kunde baade lokomotivvegt og skinnevegt uden vanske
lighed reduceres. Samtraflk tenkte endnu ingen paa, saa sporbrud
spørsmaalet ikke nevneverdig blev taget med i betragtning. Liden
økonomisk evne var der ogsaa tilstede; saa den øieblikkelige bespa
relse af sig selv ogsaa maatte komme til at gjøre sig sterkt gjel
denne som en afgjørende faktor i omdømmet. Nogen saa stor trafik
vilde der jo forøvrig heller ikke blive paa norske baner, mente man.
Denne velvillige opfatning af smalsporte jernbaner vedvarte, eller
saalenge man i jernbanerne saa noget nyt, et slags leketøi, som
det var en tilfredsstillelse overhodet at have mellem sig, foruden at
de selvsagt ogsaa var at foretrekke for landeveisskyds. Anderledes
kom dette imidlertid til at stille sig, da nyhedens interesse var over, og
banerne i folks bevidsthed var blevet et led i folkets liv, en nød
vendig faktor i det daglige virke, da gik med den vakte trang til
baner, som mer kunde tilfredsstille behovet, begeistringen over og
blev afløst af kritik mand og mand imellem. Saaledes: I Amerika
blev det smale spor betegnet som et uafkortet misgreb. Skulde
udgiften ved anlegget være det afgjørende, fik man ialfald i lighed
med andre steder tåge skridtet fuldt ud og bygge dem endda
smalere. I drift maatte det smale spor heller blive dyrere end
det brede, naar det smale med mindre lasteevne maatte for
udsette flere træn. Men skulde der overhodet bygges nye baner,
fik de bygges Baals6sB, at man kunde stille de samme krav til vore
som til udlandets baner. Og saameget mer som den stigende
trafik Baa aabenlyst havde lagt manglerne ved vort smale spor for
dagen: Systemet burde ikke lenger undskyldes. Nu fik det engang
blive en stans med det skjeve spor, man som en barnesygdom var
kommet ind paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
