Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
I kraft af dette nye syn paa tingene blev der reist en lang
varig diskussion om «smalt spor og bredt spor». I denne var «det
smale spors fader», jernbanedirektør C. Pihl, talsmanden for det
smale og ing. Stør mer for det brede spor. Fra diskussion gik
sagens behandling i forbindelse med spørsmaalet om Smaalensbanen
og endnu mer i forbindelse med Hainardansn over til en maal’
bevidst kamp ikke alene om BvorviH6sn, men oZßaa om vort
hele jernbanevesen. Der blev hevdet, at «norsk jernbanestel» be
tegnet stagnation, og samlignet med andre steder tilbageskridt. Det
hele var planløst. Alt var foreldet. Overbygningen var 6aarliz,
skinnerne for lette. Lokomotiverne var «lilleputlokomotiver», gam
meldagse, og uden at der endog var gjort noget tilløb til at faa
indført en ellers endog almindelig forbedret metode ved dem, Baa
trekkraften blev fordoblet og med en bekostning ak bare 142 Bv<l.
(568 kr.). Vognene, som var en slavisk efterligning fra England,
navHs nkorus6yn 6sdv6Zt. Trods departementets opkordriii^ forlengst
var vogndørene under farten fremdeles aflaast. Under ulykker
kunde kveget fra sine vogne komme ud, men menneskene sad inde
sperret som rotter i en feide. De faste poster ved banerne var
besat med folk uden anden uddannelse end praktisk øvelse, mens
vore i udlandet teknisk uddannede ingeniører efter 20 aars forløb
endnu ikke havde opnaaet ansettelse. Dette tog sig ud, som skulde
der finde et svorent fiendskab sted mod disse. De «ledende» i jern
banen havde ansvaret og skylden. Jernbanedirektøren syntes ikke
at have den overlegne in6BiZt, som der uclkrsvs6sß. InsiZnation vakte
det ogsaa, at der samtidig med alt dette blev gjort gjeldende, at
vort BinalßNolts system skulde være «noZst ekstra, noZst «nis da
gewesenes», kaldet det «Pihlske Jernveissystem». Det var imidlertid
en efterligning fra Tyskland og bestod bare i plagiat af det brede
sporsystem. Det var «skriget», som hidtil havde seiret over inge
niørerne. Herefter fik det blive anderledes. Det fik ikke lenger
være majestætsforbrydelse at være af en anden mening. Heller ikke
var der nu lenger tale om jernbanestumper, men om samvirkende
banelinjer. Tiden var forandret, og vi med den. Lykkelig var det
da ogsaa, at direktøren nu med Smaalensbanen «sukkende har
maattet stige ned fra sin laante Kjephest, Smalsporet, saa vi her
med vil haabe, at den moderne Tankegang vil komme til Gjennem
brud, og vi maa opleve at se Sporet udvidet ogsaa ved vore alle
rede lagte smalsporede Jernbaner, ialfald de Vigtigste at dem.»
Dette maatte være at haabe, for direktørens imsdsZaas^s ak angre
bene med erklæringer fra udlandet («Norge bygger sine Baner under
Forhold, som væsentlig afvige fra de øvrige europæiske Lande») og
med paastand paa, at dagspressen ikke var arenaen for slige sager,
var uholdbar. Drøftelsen hørte netop til i pressen. Foruden at den
tekniske side ved sagen ingenlunde var uudgrundelig, havde spørs
maalet dertil ogsaa en almindelig side. Hvortil kom, at hele pub
likum ikke bare styrelsen var part i sagen med ret og pligt til at
dømme i den. Det var ikks betimelig at anvende udlendingers ros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
