Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
til fordel for det smale spor, vi havde selv en mening om dette.
Selv om Her ved det smale spor indspartes indtil 4000, ja, som der
ogsaa blev hevdet, indtil 20,000 spd. (80,000 kr.) nr. mil. var det
bedre at tåge dette ndleg med én gang og faa tilfredsstillende ar
beide og slippe ombygning senere. OnordrsHHe og nHstvr maatts
forøvrig ikke BamdlanHsß til fordel for det smale spor. HlHßtvl6t
kunde gjøres billig og dyrt, hvad enten sporet var smalt eller bredt.
Det burde i ethvert tilfelde gjøres forsvarlig. Skulde der anvendes
større kjørehastighed og transportevne pag, smalt spor, maatte ogsaa
skinnevegten og med tilsvarende udgift øges. Fordelen ved kom
forten med større rum o. lign. Vllkl brede baner var ogsaa verd at
tåge hensyn til. Hvad kurver angik, var det vistnok saa, at mod
standen i de større kurver paa bredt spor var 8 pct. større end
paa smalt spor, men til gjengjeld trillet store hjul 20 pct. lettere
end de smaa. Naar der endvidere var dem, som mente, at driften
paa det smale spor var billigere, saa gjaldt dette i ethvert fald
bare, saalenge trafiken var liden. Men desuden var der dem, som
mente, at selv Ha var driften i virkeligheden ikke billigere.
Ved siden at denne kamp inden publikum i presse og mand
og mand imellem fandt der samtidig sted vidstrakte officielle over
veielser og med den samme meningsforskjel. Saaledes i indre
departementets specielle fagmøde i mars 1873, i den kgl. kommu
nikationskommission af 7/ii 74, i den senere lcommunikatioiißkomitS
af 1886 m. fl. — Resultatet at overveie^eerne i Icommißßionen at
1874 gik % 75 nd paa, at det smale spor havde 30—40 pct. let
tere overbygning og omtr. 20 pct. smalere sporvidde. Dette alene
skulde altsaa medføre sn billigere bane, selv om der ikke ogsaa
kom andre faktorer til, daaHe nvaH anle^ og drift an^ik, jord
afstaaelser, planering, stignings- og kruinningsforhold, broer, via
dukter, veiomlegning, veiovergange, overbygning: skinner, samføi
ninger, sleepers, grusdekke, stationspladse og -bygninger, lokomo
tiver, vogne, administration, antal daglige tog, toghurtighed, banens
alder, om nyt eller gammelt materiel og skinner, trafikens størrelse
og beskaffenhed, som alt samlagt maatte gjøre et smalere spor bil
ligere, og som i forbindelse med, at dette samtidig kunde bestride
ogsaa en Btor^ ikke tale om en liHeu, KoHBmaBB6, i det hele maatte
gjøre dette fortrinsberettiget fremfor det brede spor, hvorfor Norges
baner burde fortsettes som smalsporte. Desuden var
inan bundet til dette ved de allerede lagte baner. Den samlede
merudgift ved anvendelse af bredt spor for de forestaaende og frem
tidige baner vilde, iberegnet ombygning, beløbe sig til ca. 53 mill.
kr., eller 33 pct., (smalt 160, bredt spor 213 mill. kr.), et delsd,
som var altfor høit til at kunne anbefales. Og det saa meget
mindre som de smalsporte utvivlsomt var tilstrekkelige gjennem en
lang fremtid for behovet. Det gjaldt i det hele for os ikke at
bygge baner for en betydelig tratik, men baner som kunde lønne
sig med et lavmaal at færdsel, hvilket de smalsporte havde godt
gjort at kuDne. Den stedfindende trafik var dertil saa liden, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
