Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
bredt spor ikke vilde lønne sig, selv om dette anvendt med en
lettere overbygning — hvilket heller ikke var tjenlig hos os —
ikke var synderlig dyrere i anleg. Skulde trafiken mod forventning
stige saa sterkt, var det i ethvert fald bedre at faa smalsporte
dobbeltlinjer end bredsporte enkeltlinjer. Hvad sporbrad angik, saa
var dette uundgaaelig, da begge sporvidder allerede forelaa. Der
maatte imidlertid være plads for undtagelsen, saaledes at som
grundlag for den fremtidige jernbanebygning burde alle baner vest
for hovedstaden bygges med smalt og alle i øst med bredt spor.
Imod disse anskuelser blev der gjort andre og afvigende
opfatninger gjeldende. Fra militært hold blev saaledes det brede
spor uafkortet hevdet. 81. a. krevet den tunge militærtransport
med større udgift og ulemper anvendelse af flere lokomotiver for
de enkelte træn. Men naar det brede spor i det hele forudsatte et
udleg, som landet ikke formaaet at bære, saa fik man antage smalt.
Dette valg fik da i ethvert fald det fortrin, at et gjennemført smalt
spor vilde medføre færre sporbrud. Fra ingeniørhold blev der der
imod med bestemhed hevdet, at det normale spor i realiteten var
billigere selv for en liden drift. Kostendet var nemlig ikke pro
portionalt med sporvidden, men urlgjordes af mengden af trafik og
farten. Bredt spor var dertil hurtigere og rumineligere. Spor
bruddet var dyrt baade i og for sig og med hensyn til stationer og
extramateriel for begge spor, foruden at det indeholdt en fare for
ulykker. Et medlem, Heftye, kunde ikke i alle dele gaa med paa
fordelene ved det smale spor, men maatte derfor medgive, at det
smale spor havde været nyttig, idet man skyldte dette, at man
havde evnet de lagte og kunde evne de forestaaende anleg. Nogen
forminskelse i den hos os anvendte sporvidde kunde han imidlertid
ikke gaa med paa. Ligesom lian endnu mindre kunde gaa med paa
de saakaldte chausseebaner, hvor skinnerne legges paa de allerede
lagte chausseer. Heller ikke kunde han gaa lavere i kjørehastig
heden end hidtil, l2—20 km. i timen. Fremdeles vilde han præ
cisere, at vs6 tingets gjentagne beslutninger om smalt spor var
dette gjort til Norges normalspor for altid.
Disse synsmaader fra kommissionen i 1875 blev i hovedsagen
fastholdt ogsaa af den senere kommunikationskomité af 1886. I
en kgl. prop. af 1891 om bane, Hamar—Otta, udtalte regjeringen,
provocert af stortinget, at den ikke vilde udtale sig nærmere om
sagen, men at spørsmaalet tik komme frem ved hvert enkelt anleg.
Indredepartementets erklæring i 8. a., i anledning af Nordbanen og
Bergensbanen, gik imidlertid ud paa, at sporbredden ikke fremdeles
maatte være fastslaaet Bom smalt spor. Særlig at hensyn til det
udenlandske jernbanenet var det betenkelig at afvige fra det euro
pæiske normalspor. Ved sin overordentlig større transportevne havde
de brede spor dertil i særlig grad betydning for rigets forsvar. Af
jernbanestyrelsen blev imidlertid Gjøvikbanen indstillet til at faa
smalt spor, omend dette blev fraveget i deD kgl. prop. og af tinget.
Hvilket imidlertid ikke udelukket, at propositionen til Bergensbanen
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
