- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Anden del /
64

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64
i 1897, ekter ing. Lekves forslag, gik ud paa smalt spor Uafgjort
af tinget i s. a., var den nye proposition i 98 derimod forandret
til forslag om bredt spor. Og vedtaget at stortinget, blev der en
delig i d. a. gjort brud med det smale spor. Ikke engang
ved siden af hioanden, smaabaner nndtaget, blev smalt spor fra nu
af forudsat. —- Mens beregningerne helt nede i 1890 Kik ud paa
50 pct.s differance i anlegsomkostninger ved de to sporvidder, var
resultatet af disse fra 1895 af, under ellers lige forhold, bare 5—75— 7
pct.s korsvei.
Oversigt.
Vor jernbanebygnings første periode, 1851, om
sluttet bare 1 baneanleg, Eidsvoldbanen, med 67,8 km.s lengde
og 8,726,600 kr.s kostende. Banen blev bygget med bredt o:
normalspor, 1,435 m., og med skinnevegt 30 kg. pr. m. og som
privatbane med tilskud fra stat og kommune mod aktier i banen.
Efter forholdsvis kort tid indtraadte med anleget a.k Kongs
vingerbanen 2den periode, 1857—69. I perioden, som omslut
tet 10 baneanleg i 12 aar, blev det smale sporsystem — 1,067
m. med skinnevegt fra 17,36 til 20 kg. pr. 1 m. og med lettere
og billigere udstyr end det brede — anvendt for 9 af anleggene.
Banen Kongsvinger grensen fik bredt spor. Samtlige 10 var,
som alle etterfølgende til 1876, statsbaner med aktietilskud fra
kommuner og private. Ogsaa staten modtog aktier for sit tilskud
til disse og til alle etterfølgende baneanleg. Landeveienes,
det hidtil bedste landkommunikationsmiddels glanstid var allerede
i denne periode forbi. At lokomotivbaner stod langt over endog
disses kulminax, chausseer, «kunstveie», var uomstødelig godt
gjort. Og i saa høi grad var dette Fåast md i folkebevidstheden
— med plads for undtagelsen, hvor chausseer, kanaler og heste
baner endnu ikke havde sluppet sit rodfeste — at der i 2<^6ii
periode blev udført et banearbeide paa 424,6 km.s lengde og med
en udgift af 33,089,000 kr., og dertil uden at forcere landets økono
miske evne. Saameget mer respektabel var denne begyndelse,
som Norges natur frembyder særskilte vanskeligheder at over
vinde daa6s for anis^ og drift ak jernbaner. Med den ak de
forhaandenværende forhold begrensede udsigt for banerne til at
skulle komme til at bære sig, endsige give renter af anlegskapi
tal, hørte der mod, grundlagt paa indgaaende forstaaelse at
baners indirekte betydning og skabende evne, til, som skeet, at
gaa saa slag i slag i vei med anleg efter anleg. En demrende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free