Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
overfart paa aabne baade over indsjøer, var ligesaa besværlig som
tidsspildende og kostbar, begyndte fra 1840-aarene af trangen til en
lettelse heri at gjøre sig gjeldende. Et første forsøg i Baa hen
seende — et forslag om en «liden Diligence i det mindste som et
gavnligt Forsøg til fælles Nytte for Norske som for Svenske mellem
Christiania og Carlstad, i Lighed med den imellem Drammen og
Christiania» — blev bare med et beskedent ønske. Planen blev
imidlertid igjen optaget med forslag om «En liden Diligencevogn
for Heste.» Den ene af disse skulde som hidtil betales af post
kassen, mens den anden skulde betales af passagerer og ved fragt
af pakkepost. Et interessentskap dannet langs ruten, i Christiania,
Kongsvinger, Arvika og Carlstad, hvorfra der gik dampskib til Go
thenborg, maatte, indeholder fremdeles forslaget, bestemt ialfald i
fremtiden kunne have sin fordel af overtagelsen af den anden hest.
Interessentskabet, som hurtigst burde dannes til dette anliggendes
fremme, skulde have postføreren gratis af staten. Naturligvis kunde
der alene blive plads for 2 passagerer i postvognens kalesche, da
fører og skydsdreng skulde benytte forsedet. Meldte der sig bare I
passager, kunde der medføres en tilsvarende vegt istedet af pakker.
Passagerer skulde imidlertid have forrangen for pakker. Disse fik
vente. «Schnellposten» mellem Christiania Stokholm vilde saa
ledes ikke blive forsinket i ruten. Skulde ingen passagerer melde
sig, vilde tvertimod posten med de 2, istedetfor før med I hest,
komme desto før frem. Diligeneen skulde gaa 2 gange om ugen.
Hver aktie skulde lyde paa 10 spd. Sagen burde nøie undersøges
og med beregninger og andragende sendes til begge regjeringer med
belysning af sammes gjensidige nytte. En nytte, som vilde udvides,
naar jernbane eller kanal forhaabentlig vilde komme istand imellem
Christiania og Øieren. Ved diligencen vilde ogsaa uleiligheden
med veksling ved rigsgrensen bortfalde, da betalingen skulde erleg
ges for turen helt frem. Reisen, 24 mil, mellem Christiania og
Carlstad skulde gjøres paa kortest 30—36 timer og mod 5 norske
specier (20 kr.). Den ene uat under reisen vilde ien god kalesche
vogn, især naar føreren selv kjørte hestene, ikke genere meget.
Stokholmsbanen. Uden at diligancefart blev af
nevneverdig betydning, dukket tanken ora en virkelig lettelse i
mellemriksforbindelsen frem, efterat beslutningen om anleg af
Eidsvoldsbanen i 1851 var fattet. Det heder i saa henseende i
en brochure af Haneborg, at «det vigtigste nu var at faa istand
en forbedret Forbindelse med Sverige og Stockholm med Jern
bane, combinert med Canal.» I 1852 kom den samme tanke,
men i form af en hel mellemriksbane frem ogsaa i Sverige,
siden af den kgl. kusk under en lengre overveielse inde i vognen om en
bro’s holdbarhed afbrød enhver tvivl med at svinge svepen over hestene
og raabe: «Jag assurerar». Og dermed suste det over broen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
