Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
tilknyttet en officiel jernbaneplan, vedrørende «Nordvestre
Stambane». Igjen optaget ner i 1856, og i 1857 ledsaget af
bestemt forslag fra statsudvalget om bevilgning af 1 mill.
kr. til at begynde arbeidet med paa strekningen, Arvika—Nor
skegrensen, besluttet imidlertid riksdagen foreløbig en ud
86ttel86. Efterat IsonAßvinA6rdanen var ferdig, og efterat der i
Vermland var tilbudt gratis grund og Ørebro lån havde andraget
om, at banen af hensyn til sin jernindustri snarest maatte paa
begyndes, foreslog den svenske regjering en bevilgning paa
3,010,000 kr. til at begynde arbeidet fra linjens begge ende
punkter. Anlegget Arvika—grensen skulde dog ikke begyndes,
før stortinget havde bevilget til linjen, Kongsvinger—grensen.
Med stemning i riksdagen for at faa banen snarest mulig ferdig
blev beløbet 14A 63 forhøiet til 5,974,000 kr. I 1866 var linjen
Charlottenberg —grensen ferdig og aabnet for trafik. Aabning
for hele linjen ka.n6t sted 19/ e71. — Hermed forelaa den før
ste norsk-svenske mellemriksbane, de forenede rigers
hovedsteder imellem.
Dalslandsbanen. Den korteste fastlandslinje fra Norge
til udlandet gaar gjennem Smaalenene og videre i Sverige gjen
nem Bohuslån eller Dalsland. En jernbaneforbindelse her var
saaledes selvgivet.
Saavel af hensynet hertil som af ønsket om at erhverve udvidet
opland for Sydnorge i Sydsverige, lod derfor i 1867—68 den norske
regjering linjeundersøgelser foretage for en bane, Fredrikshald—
Svenskegrensen. Samtidig fik ønsket om en saadan baneforbindelse
fra svensk side sit udslag gjennem et privat andragende til Com
missionen af 1869 om bidrag til en bane, Vennersborg eller Udde
valla—grensen, men foreløbig uden resultat. En henvendelse dernest
fra det norske indredepartement, om en grensebane fra svensk side
kunde ventes inden rimelig tid, blev imidlertid besvaret med, at
banen Kil—Goteborg (Bergslagernes bane) endnu ikke var paa
begyndt, og at concession til en privat bane mellem denne og gren
sen vanskelig blev givet, før sagen var ordnet i Norge. Til anleg
af statsbane var udsigterne meget fjerne. — Med beslutningen i
1873 om Smaalensbanen og dennes forlengelse til grensen blev
sagen ordnet fra norsk side. I tilslutning hertil udstedtes der her
3/8 73 en aktieindbydelse for anleg at «Dalslandsbanen» og med
tilslutning, 939,000 kr., hvoraf 484,600 i Fredrikshald. Sam
tidig, 27/8, indsendte «Dalslands jernvagsaktiebolag» andragende om
concession paa bredsporet grensebane og om et tilskud til banen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
