Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
paa 1 mill. kr. Banen vilde have politisk og strategisk betydning
for hele Sverige og lokal betydning for Vestsydsverige, hvorfra
oxport ak landmands- og skogprodukter foregik til Norge. Aktie
selskabet kunde tilbyde en kapital paa 761,900 kr. I riksdagen
blev andragendet indvilget. Fredrikshald, som trued med at stag
nere, davcls i Bua udprsZst grad fordel at baneanlegget, bl. a. som
exportsted for svensk jern, trelast og landmandsprodukter og som
importsted for kul in. m. til Sverige, at byen 12/i 75, forat sikre
det vaklende projekt, besluttet at overføre baade sin kommunale og
private aktietegning, 825,000 kr., fra Smaalensbanen til Dalslands
banen (approbert af regjering og storting) samt overtage garanti for
rente og amortisation paa 6 pct. i 40 aar for et laan paa 2,200,000
kr. til høist 5 pct., men paa betingelse st, at anlegget var ferdig
samtidig med Smaalens- og Bergslagernes bane, og at aktiekapitalen
var mindst 1,800,000 kr. I 1875 5/n, tik anlegget, som nu kunde
opvise en aktiekapital paa 1,900,000 kr. og et forminsket overslag
paa 4,493,000 kr., ny concession. — Allerede Vl2 n. a. maatte
aktiebolaget imidlertid meddele indredepartementet, at en krise
umuliggjorde det af Fredrikshald med sikkerhed i banen garan
terte laan — som efter svensk lov forøvrig ikke kunde gives —
uden med kurstab paa indtil 20 pct., saa understøttelse fra den
svenske eller norske regjering nødvendiggjordes, om det begyndte
arbeide ikke skulde stanse. — Som en følge dsrak tilstod tinget
under 2/e 76 sitsr forslag ak regjeringen Dalßlauolßl)aii6i! et laan paa
1,500,000 kr., ved siden af et laan af Fredrikshald paa 500,000
kr. mod 6 pct. og amortisation og paa betingelse ai, at anlegget
skulde være «under kontrol» at den norske regjering. I mai s. a.
havde riksdagen vedtaget, at dennes før bevilgede 1 mil. kr. kunde
udbetales efterhvert, istedetfor som først besluttet, naar banen var
ferdig. Hermed kunde arbeidet optages i 1877 og banen aabnes
i&/i 79, samme dag som Smaalensbanen. Bergslagernes bane var
aabnet 21/6 8. a. Ifølge overenskomst overtog «Dalslands jernvågs
aktiebolag» driften af banen, Fredrikshald—grensen. Til Dalslands
banen bidrog Christiania by med 100,000 kr. i aktier.
Sundsvallbanen. Tnteressen fra Sveriges side for mel
lemriksforbindelse i det trondhjemske vil forstaaes lik den svenske
riksdags bevilgning i 1857 til en tidsmessig landevei, Brake—
Norskegrensen.
Spørsmaalet om en jernbaneforbindelse heroppe fremkom fra
1869 gjennem statsudvalget i forbindelse med «Nordre stambanes»
fortsettelse videre nordover. Udvalget udtaler, at nordrebanen som
en tverbane ikke for langt nord i Sverige burde dsis ak mod vest,
føres gjennem Jemteland og videre ind til den norske grense. 1
Norge vilde banens fortsettelse føre til isfri havn og støde paa en
bane til Christiania. Banen vilde faa militær betydning, vil6s i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
